Søndagsskolen
Ansvar


Billede
en gruppe mennesker smiler

Min kaldelse som søndagsskolepræsident

Ansvar

Herren er taknemmelig for din villighed til at tjene i hans kirke. Herunder er en oversigt over ansvaret for din kaldelse.

Formål med Søndagsskolen

Søndagsskolen bidrager til at udføre Guds arbejde med frelse og ophøjelse. Det gør den ved at hjælpe Guds børn til at lære og efterleve Jesu Kristi evangelium (se Kirkens Håndbog: Tjeneste i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, 13.1).

Søndagsskolens præsidentskab

Præsidentens ansvar er at tjene i menighedsrådet, føre tilsyn med evangelisk læring og undervisning i hjemmet og i kirken samt organisere klasser. Præsidenten støtter, opmuntrer og instruerer også lærerne i at blive mere effektive ved at følge principperne i skrifterne og Undervisning på Frelserens måde (se 13.2.2.2). Hans rådgivere assisterer ham.

Søndagens klasser

Søndagsskoleklasser afholdes den første og tredje søndag i måneden. Klassens størrelse varierer alt efter behov i hver menighed (se 13.3). Søndagsskolelærere bruger skrifterne, planlagte lektioner i Kom og følg mig og nutidige profeters ord som deres primære hjælpemiddel til undervisning.

Hjemmecentreret læring

Forældre er ansvarlige for at undervise deres børn i evangeliet (se 13.5). Søndagsskolelærere og -ledere opfordrer medlemmer til at søge deres egen inspiration til, hvordan de studerer og underviser i evangeliet i deres hjem (se 17.2).

Lærerrådsmøder

I lærerrådsmøder rådfører lærere sig med hinanden omkring principper for kristuslignende undervisning De kan også rådfører sig om, hvordan den evangeliske læring og undervisning kan forbedres. Undervisning på Frelserens måde bruges som ressource (se 17.4). Disse møder afholdes kvartalsvis i klassetiden om søndagen og ledes normalt af søndagsskolepræsidenten (se 13.4).

Lærerrådsmøder for forældre

Under ledelse af biskoppen og menighedsrådet hjælper søndagsskolepræsidenten med at organisere lærerrådsmøder for forældre. Disse møder følger samme format og hyppighed som almindelige lærerrådsmøder, men i dette tilfælde inviteres forældre til at deltage. Formålet er at hjælpe forældre til at blive bedre undervisere i deres hjem. Undervisning på Frelserens måde og de indledende materialer i Kom og følg mig bør bruges som ressourcer (se 17.4).

Retningslinjer

Alle voksne, der arbejder med unge, skal gennemføre kurset om beskyttelse af børn og unge inden for en måned efter deres opretholdelse (ProtectingChildren.ChurchofJesusChrist.org). Yderligere retningslinjer for Søndagsskolen findes i afsnit 13.7 i Kirkens Håndbog.

Udskriv