Music
Ansvar


Billede
kvinde leder kor

Min kaldelse som menighedens akkompagnatør

Ansvar

Herren er taknemmelig for din villighed til at tjene i hans kirke. Nedenfor finder du en oversigt over ansvar i din kaldelse.

Formålet med musik i Kirken

Hellig musik øger troen på Jesus Kristus. Den indbyder Ånden og underviser i læren. Den skaber også en følelse af ærbødighed, forener medlemmerne og tilvejebringer en måde at tilbede vor himmelske Fader og Jesus Kristus på. Herren har erklæret: »Min sjæl fryder sig ved hjertets sang« (L&P 25:12). (Se Kirkens Håndbog: Tjeneste i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, 19.1).

Menighedens akkompagnatør

Menighedens akkompagnatør hjælper menighedens medlemmer med at øge tro på Jesus Kristus gennem hellig musik. Menighedens akkompagnatør sørger for præ- og postludier samt akkompagnement til salmerne under nadvermøderne og ved andre menighedsmøder efter anmodning. Efter behov kan akkompagnatøren også ledsage koret eller tjene som primarypianist. (Se 19.4.3.2).

Musik til kirkemøder

»Inspirerende musik er en nødvendig del af vore kirkemøder« (Salmer og sange, Det Første Præsidentskabs forord). Musikken bør undervise i evangeliet med kraft og klarhed (se 19.3.1).

Musik til nadvermødet

Musikken ved nadvermødet omfatter sang af salmer for at indlede og afslutte mødet og før nadveren. Nadvermødet kan også omfatte en eller flere salmer eller musikalske fremførelser. Salmer eller andre hellige musikindslag kan bruges til præ- og postludium, kormusik og solo- eller mindre gruppepræsentationer. (Se 19.3.2).

Oplæring og ressourcer

Se detaljer om musikoplæring i afsnit 19.6 i Kirkens Håndbog. Hvis der ikke er nogen akkompagnatør til rådighed ved menighedsmøderne, så se afsnit 19.4.3.2 for at få adgang til indspillet akkompagnement.

Retningslinjer

Se yderligere retningslinjer i afsnit 19.7 i Kirkens Håndbog om f.eks. anskaffelse af musik, brug af kirkebygningens instrumenter til øvelse eller kor i lokalsamfundet.

Udskriv