Unge Kvinder
Ansvar


Billede
smilende unge kvinder

Min kaldelse som Unge Kvinders præsident

Ansvar

Herren er taknemmelig for din villighed til at tjene i hans kirke. Nedenfor findes en oversigt over de ansvar, din kaldelse omfatter.

Formålet med Unge Kvinder

Organisationen Unge Kvinder hjælper Guds elskede døtre med at forberede sig på at vende tilbage til hans nærhed. Den hjælper unge kvinder med at indgå og holde hellige pagter og øge deres omvendelse til Jesus Kristus og hans evangelium. I deres klasser tjener unge kvinder andre, opfylder deres pagtsansvar, opbygger sammenhold og lærer og efterlever læresætninger. (Se Kirkens Håndbog: Tjeneste i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, 11.1.1).

Præsident og præsidentskab

Præsidenten tjener i menighedsrådet og menighedens ungdomsråd (se 11.3.4.4). Hun afholder regelmæssigt præsidentskabsmøder og mødes med biskoppen. Præsidentskabet tjener de unge kvinder, mens de bliver Jesu Kristi disciple hele livet. De underviser klassepræsidentskaber i deres ansvar og støtter dem, når de leder. (Se 11.3.2). Præsidenten fører tilsyn med optegnelser, rapporter og økonomi. Hendes rådgivere støtter hende. Præsidenten rådfører sig også med unge kvinder om udfordringer, der ikke kræver biskoppens inddragelse eller involverer misbrug.

Unge ledere

Unge Kvinders præsidentskab støtter de unge ledere. Klassepræsidenter tjener som en del af menighedens ungdomsråd. Klassepræsidentskaber leder og tjener de unge kvinder, idet de kommer Frelseren nærmere og deltager i Guds arbejde med frelse og ophøjelse. Med støtte fra voksne ledere planlægger de tjenesteprojekter, aktiviteter og søndagsmøder. (Se 11.3.4.2).

Søndagens klasser

Biskopråd og voksne ledere i Unge Kvinder beslutter bønsomt, hvordan de organiserer klasser efter alder. De overvejer muligheder for lederskab for de unge kvinder. Hver klasse, uanset dens størrelse, bør have en præsident og, hvor det er muligt, én eller to rådgivere og en sekretær (se 11.1.3).

Tjeneste og aktiviteter

Klassepræsidentskaber, der støttes af voksne ledere, planlægger tjenesteprojekter og aktiviteter, der opbygger vidnesbyrd, styrker familien, fremmer sammenhold i klassen og giver mulighed for at velsigne andre (se 11.2.1.3). Tjenesteprojekter og aktiviteter er en mulighed for at samle unge og dele glæden ved at efterleve evangeliet og deltage i Herrens mægtige værk.

Retningslinjer

Alle voksne, der arbejder med børn og unge, skal gennemføre kurset om beskyttelse af børn og unge inden for en måned efter deres opretholdelse (ProtectingChildren.ChurchofJesusChrist.org). Retningslinjer vedrørende unge kvinder med handicap, anerkendelser for unge og mere findes i afsnit 11.6 i Kirkens Håndbog.

Udskriv