Seminar
1 Korinther 6


1 Korinther 6

»Jeres legeme er et tempel for Helligånden«

Paraguay. En ung kvinde og to unge mænd på tempelgrunden ved templet i Asuncion i Paraguay.

Det kan nogle gange føles som om udbredt umoral og seksuel synd er problemer, der er unikke for vore dage. Men i sit brev, der blev skrevet for næsten 2.000 år siden, underviste og advarede Paulus om disse samme synder. Paulus’ kraftfulde lærdomme styrkede og korrigerede de hellige i Korinth og ledte dem tilbage på pagtens sti. Denne lektion er beregnet til at hjælpe dig med bedre at forstå vigtigheden af dit fysiske legeme og vigtigheden af at forblive seksuelt ren.

Seksuel renhed

Læs følgende udsagn om seksuel renhed. Bedøm hvert udsagn på en skala fra 1 til 5 (1 = helt uenig, 2 = uenig, 3 = neutral, 4 = enig, 5 = helt enig).

  • Vi lever i en verden, hvor mennesker har forskellige idéer om, hvilke seksuelle holdninger og handlinger, der er acceptable.

  • Jeg forstår Herrens standard for seksuel renhed (også kendt som kyskhedsloven).

  • Jeg har et ønske om at efterleve Herrens standard for seksuel renhed.

  • Jeg erkender, hvordan Herrens standard for seksuel renhed velsigner mit liv.

  • Jeg har spørgsmål om Herrens standard for seksuel renhed.

Overvej at skrive i din studiebog, hvad du ved og tror om Herrens standard for seksuel renhed såvel som eventuelle spørgsmål, du har om denne. Mens du studerer denne lektion, så bed vor himmelske Fader om at vejlede dig gennem Helligånden. Stræb efter at genkende og lære sandheder, der kan hjælpe dig til i højere grad at forstå og ønske at efterleve Herrens standard for seksuel renhed, og som vil hjælpe med at besvare dine spørgsmål og betænkeligheder.

Paulus underviser i Herrens kyskhedslov

Byen Korinth var en stor, rig, mangfoldig by, hvor seksuel synd var udbredt. Paulus nævnte utugt (seksuelle forhold uden for ægteskabet), utroskab og homoseksualitet som nogle af de synder, der var almindeligt udbredt blandt korintherne (se 1 Kor 6:9-10).

Læs Paulus’ lærdomme i 1 Korinther 6:18-20 og overvej at markere ord eller vendinger, der indeholder Guds lærdomme om seksuel renhed og det menneskelige legemes hellige natur.

Evangelisk mesterlære-ikon (blåt). Billede af en åben bog. 1 Korinther 6:19-20 er et mesterskriftsted. Overvej at markere evangeliske mesterlæreskriftsteder på en særlig måde, så du let kan finde dem. Du vil lære mere om dette mesterlæreskriftsted i den næste lektion.

  • Hvilke sandheder føler du, at Herren ønsker, at du skal forstå ud fra disse vers? Hvorfor tror du, at Herren ønsker, at du forstår disse sandheder?

  • Hvordan kan disse sandheder påvirke den måde, du ser på Herrens kyskhedslov?

En sandhed, vi kan lære af disse vers, er, at vores legeme er Guds tempel, hvori Ånden kan dvæle.

Skriv på et stykke papir med en kuglepen eller blyant. 1. Udfør følgende aktivitet i din studiebog:

Lav på midten af en side i din studiebog en hurtig og enkel tegning af en person, der står ved siden af et tempel. Skriv rundt om din tegning ligheder mellem et fysisk legeme og et tempel. Identificer årsager til, at denne sammenligning kan hjælpe dig med at forstå kyskhedsloven. Følgende spørgsmål kan hjælpe dig med at foretage denne sammenligning:

  • Hvordan kan det at tænke på vores kroppe som et tempel påvirke den måde, vi behandler vores kroppe på?

  • Hvordan kan denne analogi om vores kroppe som et tempel påvirke vores tanker og handlinger vedrørende seksuel renhed?

  • Hvilke sandheder om Helligånden er vigtige at forstå i dette skriftsted? Hvorfor synes du det?

  • Hvad er nogle af grundene til, at du synes, det er besværet værd at have Helligånden boende i dig?

Hvad hvis nogen ikke adlyder kyskhedsloven? Da Paulus underviste korintherne, nævnte han, at nogle af de korintiske medlemmer tidligere havde begået seksuelle synder (se 1 Kor 6:9-11). Men da de omvendte sig og blev døbt, blev de renset gennem Jesu Kristi forsoning.

Læs 1 Korinther 6:11 og overvej at markere ord eller vendinger, som Paulus brugte til at hjælpe korintherne til at forstå Jesu Kristi forsonings rensende kraft, som er tilgængelig for alle mennesker.

  • Hvorfor er det vigtigt at vide, at Jesus Kristus kan rense os fra seksuel synd?

Husk på, at »ofre for seksuelt misbrug har ikke syndet og behøver ikke at omvende sig. Hvis du har været offer for misbrug, skal du vide, at du er uskyldig, og at Gud elsker dig. Tal med dine forældre eller en anden voksen, som du stoler på, og søg med det samme din biskops råd. De kan støtte dig åndeligt og hjælpe dig med at få den beskyttelse og hjælp, I behøver« (»Seksuel renhed«, Til styrke for de unge, hæfte, 2011, s. 36-37).

Læs 1 Korinther 6:19-20 igen, og se efter, hvad Paulus ellers sagde om Jesus Kristus og hans forsoning.

  • Hvad tror I, Paulus mente, da han sagde, at »I tilhører ikke jer selv«, og at »I blev købt dyrt«?

  • Hvordan påvirker Frelserens offer den måde, du tænker på og behandler din fysiske krop på?

Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum har understreget forholdet mellem kyskhed og Jesu Kristi offer.

Officielt portræt af ældste Jeffrey R. Holland. Fotograferet januar 2018.

Legemet er en nødvendig del af sjælen. Denne karakteristiske og yderst vigtige sidste dages hellige læresætning understreger, hvorfor seksuel synd er så alvorlig … Når man udnytter en andens legeme – hvilket er det samme som at udnytte hans eller hendes sjæl – vanhelliger man Kristi forsoning, som har frelst den sjæl, og som gør det muligt at opnå det evige livs gave …

I må aldrig sige: »Hvem skader det? Hvorfor kan jeg ikke have lidt frihed? Jeg kan overtræde nu og omvende mig senere.« I må ikke være så tåbelige og onde. I kan ikke ustraffet »korsfæste … Guds Søn igen« [se Hebr 6:6]. »Hold jer fra utugt« [1 Kor 6:18], råber Paulus, og hold jer fra »noget, der ligner det« [L&P 59:6; fremhævelse tilføjet], tilføjer Lære og Pagter. Hvorfor? Ja, blandt andet på grund af den ufattelige lidelse på både legeme og ånd, som verdens Frelser udholdt, så at vi kunne undslippe [se især L&P 19:15-20]. Vi skylder ham noget for det. Ja, vi skylder ham alt.

(Jeffrey R. Holland, »Personlig renhed«, Liahona, jan. 1999, s. 91)

Skriv på et stykke papir med en kuglepen eller blyant. 2. Besvar følgende spørgsmål i din studiebog:

  • Hvad hjælper det dig med at forstå om Frelseren, at du ved, at han led for dig gennem udgydelsen af sit blod? Hvordan kan erkendelsen af dette øge dit ønske og evne til at adlyde ham?

Ligesom Paulus henvendte sig til de hellige i Korinth, har Herrens tjenere i vore dage givet relevante råd om Herrens standard for seksuel renhed og den kraft, Frelseren har til at tilgive og rense os. Læs »Seksuel renhed«, Til styrke for de unge, hæfte, 2011, s. 35-37, der findes på ChurchofJesusChrist.org eller i appen Evangelisk Bibliotek, og søg efter sandheder, der kan styrke dig og besvare dine spørgsmål.

Overvej at se yderligere information om kyskhedsloven og nutidige eksempler på unge, der lever efter den, ved at se videoen »Jeg vælger at være ren« (4:19) eller »Kyskhed: Hvor går grænsen?« (3:59) på ChurchofJesusChrist.org.

4:19

I Choose to be Pure

Seks tværreligiøse unge taler åbent om, hvorfor de har valgt at være seksuelt rene.

2:3

Chastity: What Are the Limits?

Sidste dages hellige teenager bliver rådgivet til at forblive seksuelt rene, men hvor går grænsen? Ved hjælp af nutidige profeters belæringer viser denne præsentation, hvordan vi kan finde lykke og fred ved at forblive kyske.

Skriv på et stykke papir med en kuglepen eller blyant. 3. Besvar følgende spørgsmål i din studiebog:

  • Hvilke principper lærte du af 1 Korinther 6 og nutidige profeters ord, som hjalp dig til bedre at forstå Herrens standard for seksuel renhed?

  • Hvis du har spørgsmål eller betænkeligheder i forhold til seksuel renhed, som ikke blev besvaret i denne lektion, hvor kan du så henvende dig?

Brug et øjeblik på at overveje eventuelle tilskyndelser fra Helligånden om, hvilke handlinger Herren ønsker, at du foretager dig på grund af dine oplevelser i dag.

Valgfrit: Vil du lære mere?

1 Korinther 6:19. Hvorfor betyder det noget, at jeg ser min krop som et »tempel for Helligånden«?

Præsident Russell M. Nelson har undervist om, hvordan det kan påvirke vores liv at se vores krop som et Guds tempel.

Officielt portræt af præsident Russell M. Nelson taget i januar 2018

Når nu jeres legeme er så vigtig en del af Guds evige plan, er det ikke underligt, at apostlen Paulus beskriver det som »Guds tempel« [1 Kor 3:16; se også 6:19]. Hver gang I ser jer selv i spejlet, så husk, at jeres legeme er jeres tempel. Den sandhed – som vi bør være taknemlige for hver dag – kan have positiv indflydelse på jeres beslutninger om, hvordan I vil tage vare på og bruge jeres legeme.

(Russell M. Nelson, »Beslutninger om evigheden«, Liahona, nov. 2013, s. 107)

Hvordan frister Satan os til at misbruge vores krop?

Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum har undervist om Satans fordrejninger og kroppens betydning.

15:47

Vi tror, at vi skal være kyske

Lydighed mod kyskhedsloven vil øge vores jordiske lykke og gøre vores evige udvikling mulig.

Ældste David A. Bednar, De Tolv Apostles Kvorum, officielt portræt. 2020.

Eftersom et fysisk legeme er så centralt i vor himmelske Faders plan for lykke og vores åndelige udvikling, stræber Lucifer efter at modarbejde vores udvikling ved at friste os til at anvende vores legeme på upassende vis …

At overtræde kyskhedsloven er en alvorlig synd og et misbrug af vores fysiske tabernakel. For personer, der kender og forstår frelsesplanen, er enhver besmittelse af legemet et oprør (se Mosi 2:36-37; [L&P] 64:34-35) og en fornægtelse af vores sande identitet som Guds sønner og døtre. Når vi ser udover det jordiske liv og ind i evigheden, er det let at opdage, at den slags forhold, som modstanderen er fortaler for, er midlertidige og tomme.

(David A. Bednar, »Vi tror, at vi skal være kyske«, Liahona, maj 2013, s. 41)

Susan W. Tanner, en tidligere hovedpræsident for Unge Kvinder, talte om nogle af de måder, hvorpå modstanderen frister os til at misbruge vores fysiske krop.

Tidligere officielt portræt af Susan W. Tanner, hovedpræsident for Unge Kvinder, 2003. Udgivet i april 2008.

Satan frister mange til at gøre denne store gave, som legemet er, uren på grund af ukyskhed, usømmelighed, selvoptagethed og afhængighed. Nogle forleder han til at foragte deres legemer; andre frister han til at tilbede deres legemer. I begge tilfælde lokker han verden til blot at anse legemet for en genstand. Fordi der er så mange sataniske falskheder om legemet, vil jeg i dag løfte min stemme til støtte for legemets hellighed. Jeg vidner om, at legemet er en gave, der skal behandles med taknemmelighed og respekt.

(Susan W. Tanner, »Legemets hellighed«, Liahona, nov. 2005, s. 13)