Apostlenes Gerninger 9:10-31
»Han er det redskab, jeg har udvalgt til at bringe mit navn«
Da Herren i et syn bad Ananias om at finde og velsigne Saulus, tøvede Ananias til at begynde med, fordi han havde hørt »hvor meget ondt [Saulus havde] gjort« (ApG 9:13). Jesus Kristus hjalp Ananias til at se Saulus, som han så ham. Denne lektion er udformet for at hjælpe dig til at se det potentiale, som Herren ser i andre på trods af deres svagheder og tidligere fejltagelser.
Indsatte og leoparder
En amerikansk fængselsinspektør, der arbejdede med at rehabilitere de indsatte, fik engang at vide: »Ved du ikke, at leoparder ikke kan ændre deres pletter?« (se Thomas S. Monson, »Se andre som det, de kan blive«, Liahona, nov. 2012, s. 69).
-
Hvad tror du, at personen prøvede at sige med denne bemærkning?
-
Har du nogen sinde været vidne til eller oplevet en tilsvarende holdning?
Fængselsinspektøren svarede: »Du burde vide, at jeg ikke arbejder med leoparder. Jeg arbejder med mænd, og mænd ændrer sig hver dag« (»Se andre som det, de kan blive«, s. 69).
-
Hvorfor er det vigtigt at tro på, at folk kan ændre sig? Hvordan kan det være svært at tro på det?
I dagens lektion vil vi sammenligne, hvordan folk betragtede Saulus, med hvordan Frelseren betragtede ham. Saulus havde med stor voldsomhed forfulgt mænd og kvinder, der fulgte Jesus Kristus. Se efter, hvad du kan lære af Frelseren om, hvordan du betragter dig selv og andre.
Jesus Kristus besvarede Saulus’ bønner
Frelseren viste sig for Saulus, da han var på vej til Damaskus for at arrestere medlemmer af Kristi Kirke. Efter oplevelsen var Saulus blind. Han hverken spiste eller drak i tre dage, og han bad til Gud om hjælp (se ApG 9:1-9, 11).
Læs Apostlenes Gerninger 9:10-12 og se efter, hvordan Gud valgte at besvare Saulus’ bøn.
-
Hvad bemærkede du i disse vers, der var særligt vigtigt?
-
Hvorfor tror du, at Gud sendte nogen for at hjælpe Saulus i stedet for blot at fjerne Saulus’ blindhed?
Læs Apostlenes Gerninger 9:13-15 for at finde ud af, hvordan Ananias og Herren så forskelligt på Saulus. (Det er vigtigt at forstå, at det, Ananias havde hørt om Saulus, var korrekt (se ApG 8:3; 9:1-2)).
Tegn i din studiebog et enkelt billede, der repræsenterer Saulus. Skriv på den ene side af tegningen en sætning, der opsummerer, hvordan Ananias og andre på Saulus’ tid har betragtet ham. Skriv på den anden side en sætning, der sammenfatter, hvordan Herren betragtede ham.
Ananias stolede på Herrens syn på Saulus. Læs Apostlenes Gerninger 9:17-20 for at se, hvad der derefter skete.
Du kan også se videoen »The Road to Damascus« [Vejen til Damaskus], der findes på ChurchofJesusChrist.org, fra tidskode 1:55 til 5:21.
-
Hvad tror du er vigtigt ved den måde, hvorpå Jesus betragtede Saulus? Hvorfor?
-
Hvilke principper kan vi lære om Jesus Kristus af denne beretning?
Jesus Kristus kan hjælpe os til at se andre med hans øjne
Brug et minut på at tænke over, hvordan du betragter de mennesker, du regelmæssigt omgås. Gennemgå listen med personer herunder, og brug to ord til at beskrive, hvordan du ser på dem.
-
En forælder
-
En søskende
-
En lærer
-
En ven
-
Dig selv
Andre skriftsteder og ord fra profeterne kan hjælpe os til bedre at forstå, hvordan vor himmelske Fader og Frelseren ser på hver enkelt person. Læs 1 Samuel 16:7; Lære og Pagter 18:10-13 og følgende udtalelse af ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum.
»Kom, som du er,« siger en kærlig Fader til hver eneste af os, men han tilføjer: »Forvent ikke at forblive, som du er.« Vi smiler og husker, at Gud er opsat på at få mere ud af os, end vi troede, vi kunne blive.
(Jeffrey R. Holland, »Sungne og usungne sange«, Liahona, maj 2017, s. 51)
Baseret på det, du har lært, gå da tilbage til listen over personer og brug nu to ord til at beskrive hver af dem, som vor himmelske Fader og Jesus Kristus måske ser dem.
Selv når en person har forandret sig ved at vælge at følge Jesus Kristus, er det sommetider svært at tro på, at de virkelig har forandret sig. Nogle mennesker fandt det svært at tro det, da Saulus gik fra at forfølge kristne til selv at blive en Jesu Kristi discipel.
Læs Apostlenes Gerninger 9:20-22, 26-27, og se efter folks reaktion på Saulus, nu hvor han forkyndte Jesu Kristi evangelium.
-
Hvad lagde du mærke til ved folks reaktion?
-
Hvad kan du lære af Barnabas i dette eksempel?
Valgfrit: Vil du lære mere?
Apostlenes Gerninger 9:15-17. Hvordan kan det øge vores ydmyghed at se os selv og andre, som vor himmelske Fader ser os?
Ældste Dale G. Renlund fra De Tolv Apostles Kvorum har fortalt følgende historie som hjælp til at besvare dette spørgsmål:
For nogle år siden blev en vidunderlig ung mand ved navn Curtis kaldet til at tage på mission. Han var den slags missionær, som enhver missionspræsident håber på at få. Han var fokuseret og arbejdede hårdt. På et tidspunkt fik han en missionærkammerat, som var umoden, socialt kejtet og ikke særlig opsat på at få udrettet noget.
En dag, da de var ude at cykle, kiggede Curtis sig tilbage og så, at hans kammerat af uforklarlige årsager var stået af sin cykel og trak den. Stille udtrykte Curtis sin frustration over for Gud. Sikken sur pligt det var at blive sat sammen med en kammerat, som han var nødt til at trække af sted for at få udført noget som helst. Et øjeblik senere fik Curtis et tydeligt indtryk af, at Gud sagde til ham: »Ved du hvad, Curtis, sammenlignet med mig er I to slet ikke så forskellige.«
(Dale G. Renlund, »Sidste dages hellige bliver ved med at prøve«, Liahona, maj 2015, s. 58)
Apostlenes Gerninger 9:26-27. Hvordan kan jeg hjælpe nogen, der ønsker at ændre sig?
Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret:
Lad folk omvende sig. Lad folk udvikle sig. Tro på, at mennesker kan forandre og forbedre sig. Er det tro? Ja! Er det håb? Ja! Er det næstekærlighed? Ja! Frem for alt er det næstekærlighed, som er Kristi rene kærlighed. Hvis noget ligger begravet i fortiden, så lad det være begravet. Lad være med hele tiden at vende tilbage med din lille spand og plastikskovl og grave det op, vifte med det og kaste det i hovedet på nogen og sige: »Halløj! Kan du huske det her?« Smask!
Men ved du hvad? Det fører sikkert til, at der bliver gravet en grim lille episode frem fra din losseplads sammen med svaret: »Ja, jeg kan godt huske det. Og kan du huske det her?« Smask!
Og snart ender det med, at alle bliver beskidte og tilsølede og ulykkelige og sårede, skønt det, vor himmelske Fader beder om, er renhed og venlighed og lykke og heling.
En sådan dvælen ved fortiden og tidligere fejltrin er bare ikke i orden! Det er ikke Jesu Kristi evangelium.
(Jeffrey R. Holland, »Det bedste venter forude«, Liahona, jan. 2010, s. 26-27)