Seminar
Evangelisk mesterlære: 2 Timotheus 3:15-17


Evangelisk mesterlære: 2 Timotheus 3:15-17

»De Hellige Skrifter … kan give dig visdom til frelse.«

En ung mand sidder på sin seng og læser i skrifterne. Han er klædt i et blåt jakkesæt og læser på spansk.

Regelmæssigt skriftstudium kan velsigne dig på mange måder, herunder med at kunne navigere igennem mange udfordringer i de sidste dage. Denne lektion kan lære dig henvisningen og nøglesætningen i mesterlæreskriftstedet 2 Timotheus 3:15-17 udenad, forklare læren og anvende principperne for at opnå åndelig kundskab i en situation fra det virkelige liv.

Lær udenad og forklar

Tegn et billede af en åben bog med skriftsteder, der fylder det meste af eller hele papiret. Skriv 2 Timotheus 3:15-17 øverst på tegningen. Skriv inde i din tegning nøglesætningen De hellige Skrifter … kan give dig visdom til frelse. Dæk sætningen til og skriv den igen fra hukommelsen. Tjek nøjagtigheden og gentag øvelsen flere gange, indtil du har udfyldt din tegning.

I den foregående lektion lærte du, at når vi studerer skrifterne, kan vi opnå visdom, der vil lede os til frelse gennem tro på Jesus Kristus. Læs 2 Timotheus 3:15-17 igen og se efter bevis på dette princip såvel som andre velsignelser, vi kan modtage ved skriftstudium.

Forestil dig, at du er en missionær, der underviser en ung pige ved navn Anne. Anne har været modtagelig for budskabet om genoprettelsen, men har tøvet med at læse de skriftsteder, som du og din kammerat har foreslået. Under et besøg spørger du Anne, hvad der har forhindret hende i at læse skrifterne. Hun svarer, at hun ikke bryder sig om at læse skrifterne og synes, at de er kedelige.

Skriv på et stykke papir med en kuglepen eller blyant. 1. Udfør følgende i din studiebog: 

Brug 2 Timotheus 3:15-17 til at skrive et svar, der forklarer velsignelserne og fordelene ved skriftstudium på en måde, der kan motivere Anne. Overvej om muligt at tilføje personlige oplevelser og vidnesbyrd som en del af dit svar.

Øv anvendelse

  • Hvis du skulle sammenfatte de tre principper for at opnå åndelig kundskab i en sætning hver, hvad ville du så sige?

Brug om nødvendigt nogle få minutter på at gennemgå afsnit 5-12 i afsnittet »Opnå åndelig kundskab« i Evangelisk mesterlære, hoveddokument, 2022.

Selvom vi kender og forstår velsignelserne ved studium af skriften, kan det sommetider være svært at gøre det regelmæssigt og effektivt.

  • Hvilke udfordringer kan gøre det svært at studere skrifterne regelmæssigt og effektivt?

Søg Helligåndens vejledning for at hjælpe dig til at finde en eller to ting, der forhindrer dig i at studere skrifterne regelmæssigt og effektivt. (Hvis du ikke oplever nogen forhindringer, så tænk på forhindringer, som en ven eller et familiemedlem kan komme ud for).

Skriv på et stykke papir med en kuglepen eller blyant. 2. Fuldfør følgende i din studiebog:

Skriv mindst tre måder, hvorpå du kan bruge principperne for at opnå åndelig kundskab som en hjælp til at overvinde disse forhindringer. Følgende spørgsmål og forslag kan være en hjælp:

  • Hvordan kan du undersøge hindringer for dit skriftstudium ud fra et evigt perspektiv?

  • Hvordan kan sandhederne i 2 Timotheus 3:15-17 hjælpe dig til at få et evigt perspektiv, når du har problemer med dit skriftstudium?

  • Hvordan kan du søge yderligere kundskab gennem guddommeligt angivne kilder?

Her følger nogle forslag:

  1. Find skriftsteder om studium af skriften i Guide til skrifterne eller Topical Guide, der findes på ChurchofJesusChrist.org, og se efter velsignelser og løfter, der kan hjælpe dig med dit problem. Skriftsteder som Josva 1:8; 2 Nefi 32:3; og Lære og Pagter 1:37 kan være nyttige.

  2. Spørg en, du stoler på, hvorfor de studerer deres skrifter dagligt, og hvordan de vil anbefale, at du overvinder dine forhindringer.

  3. Slå udtalelser af generalautoriteter eller artikler op i Kirkens tidsskrifter, der kan være en hjælp. Følgende udtalelse kan for eksempel hjælpe en, der kæmper med at finde tid til skriftstudium.

Ældste Richard G. Scott (1928-2015) fra De Tolv Apostles Kvorum sagde:

Sidste officielle portræt af ældste Richard G. Scott fra De Tolv Apostles Kvorum, 2004. Han gik bort den 22. september 2015.

At tage for sig af Guds ord hver dag er vigtigere end søvn, skole, arbejde, tv-shows, videospil eller de sociale medier. Det kan være, at du må lave om på dine prioriteter for at få tid til et studium af Guds ord. Hvis det er tilfældet, så gør det!

(Richard G. Scott, »Gør udøvelsen af tro til jeres første prioritet«, Liahona, nov. 2014, s. 93)

Brug et par minutter på at begynde på et af dine forslag.

  • Hvordan kan du handle i tro for at overvinde hindringer for et effektivt dagligt skriftstudium? Skriv flere forslag i din studiebog.