Seminar
Gennemgang af evangelisk mesterlære 23


Gennemgang af evangelisk mesterlære 23

Forstå og forklar

A young woman studying the scriptures.

Et formål med evangelisk mesterlære er at hjælpe dig med at forstå den læresætning, der findes i mesterlæreskriftstederne, og være i stand til at forklare den med dine egne ord. Denne lektion giver dig mulighed for at få en dybere forståelse af og kunne forklare de sandheder, der findes i de 13 mesterlæreskriftsteder i den anden halvdel af Det Nye Testamente.

Stil spørgsmål

  • Hvornår har du været taknemmelig for, at du stillede nogen et spørgsmål? (Du har måske lært noget af at stille et spørgsmål, eller måske har du modtaget værdifulde råd efter at have søgt råd fra en ven eller forælder).

  • Hvilke årsager er der til, at det er vigtigt at stille spørgsmål, når man lærer om Jesu Kristi evangelium?

Præsident Henry B. Eyring fra Det Første Præsidentskab har sagt: »Det at stille og svare på spørgsmål er kernen i al læring og undervisning« (»The Lord Will Multiply the Harvest« [En aften med en generalautoritet, 6. feb. 1998], s. 5-6, i Teaching Seminary: Preservice Readings, 2004, s. 98).

At stille spørgsmål om mesterlæreskriftsteder kan hjælpe os til bedre at forstå dem og trække mere helhjertet på Frelserens hjælp i vores liv.

Evangelisk mesterlære for Det Nye Testamente: 1 Korinther-Johannes’ Åbenbaring

1 Korinther 6:19-20

»Jeres legeme er et tempel for Helligånden.«

1 Korinther 11:11

»I Herren er kvinden intet uden manden og manden intet uden kvinden.«

1 Korinther 15:20-22

»For ligesom alle dør med Adam, skal også alle gøres levende med Kristus.«

1 Korinther 15:40-42

I opstandelsen er der tre grader af herlighed.

Efeserne 1:10

»Om den frelsesplan for tidernes fylde: at sammenfatte alt i Kristus.«

Efeserne 2:19-20

Kirken er »bygget på apostlenes og profeternes grundvold med Kristus Jesus selv som hovedhjørnesten.«

2 Thessaloniker 2:1-3

»Herrens dag er [ikke] lige forestående … Først skal nemlig frafaldet komme.«

2 Timotheus 3:15-17

»De hellige Skrifter … kan give dig visdom til frelse.«

Hebræerne 12:9

Vor himmelske Fader er »åndernes fader«.

Jakobs Brev 1:5-6

»Hvis nogen af jer står tilbage i visdom, skal han bede om at få den af Gud.«

Jakobs Brev 2:17-18

»Troen: i sig selv, uden gerninger, er … død.«

1 Peter 4:6

»Evangeliet [blev] forkyndt også for døde.«

Johannes’ Åbenbaring 20:12

»Og de døde blev dømt efter deres gerninger.«

Vælg et af de 13 mesterlæreskriftsteder, som du gerne vil forstå bedre. Læs det omhyggeligt. Analysér mesterlæreskriftstedets ord og vendinger og notér, hvad du forstår om skriftstedet, og hvilke spørgsmål du eller en anden kunne have om skriftstedet. For eksempel kan du i forhold til Efeserne 2:19-20 spørge: »Hvad er en hjørnesten, og hvorfor sammenlignes Jesus Kristus med en sådan?« Eller du undrer dig måske over, hvad udtrykket »frafaldet« i 2 Thessaloniker 2:1-3 betyder.

Skriv så mange spørgsmål ned, du kan.

Når du har skrevet så mange spørgsmål, du kan, så vælg et par spørgsmål, som du synes er de vigtigste at afklare, og besvar dem ved at bruge de tilgængelige værktøjer til skriftstudium. Disse redskaber omfatter Guide til skrifterne, fodnoter til skrifterne, appen Evangelisk bibliotek eller generalkonferencetaler. Du kan også vælge at bruge nogle skriftstudiestrategier, som du har lært i år, såsom at læse de omkringliggende vers eller prøve at forstå konteksten for skriftstederne. Skriv dine tanker ned i din studiebog.

Husk, at ikke alle spørgsmål kan besvares let, og at nogle kan kræve mere tid og bønsomt studium og overvejelse.

Overvej at bede en ven eller et familiemedlem om at hjælpe dig med at besvare dine spørgsmål. Du kan også overveje at gentage denne aktivitet ved at bruge andre mesterlæreskriftsteder, som du gerne vil forstå bedre.

Writing on a piece of paper with a pen or pencil. 1. Besvar følgende spørgsmål i din studiebog:

  • Hvilket skriftsted valgte du?

  • Hvordan vil du forklare dette skriftsted med dine egne ord?

  • Hvad lærte du om dette skriftsted af denne aktivitet?

  • Hvad hjælper dette skriftsted dig med at forstå om Frelseren og hans evangelium?