Gennemgang af evangelisk mesterlære 6
Forstå og forklar
Et formål med evangelisk mesterlære er at hjælpe dig med at forstå de af Frelserens lærdomme, der findes i mesterlæreskriftstederne, og være i stand til at forklare dem med dine egne ord. Denne lektion vil give dig mulighed for at uddybe din forståelse af og forklare sandheder om et eller flere af mesterlæreskriftstederne i Det Nye Testamente.
Forstå skrifterne
-
Hvilke strategier har du brugt eller kunne du bruge til bedre at forstå skrifterne?
-
Hvorfor tror du, at det er vigtigt at tage sig tid til bedre at forstå Guds lærdomme, der findes i skrifterne?
I denne lektion får du mulighed for at bruge en enkel strategi til at uddybe din forståelse af en eller flere af mesterlæreskriftstederne i Det Nye Testamente. Du vil også få mulighed for at forklare andre sandheder fra et skriftsted, du selv vælger.
Følgende er en liste over mesterlæreskriftstederne fra den første halvdel af Det Nye Testamente.
Skriftstedshenvisning |
Nøgleskriftsted |
»I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.« | |
»Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige.« | |
»For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn.« | |
»Således skal jeres lys skinne for mennesker« | |
»Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.« | |
Jesus sagde: »Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget.« | |
»Den, der vil gøre hans vilje, skal erkende … min lære.« | |
»Du skal elske Herren din Gud … Du skal elske din næste«. | |
Jesus Kristus befalede: Deltag i nadveren »til ihukommelse af mig«. | |
»Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og … Jesus Kristus.« | |
»En ånd har ikke kød og knogler, som I ser, jeg har.« |
Uddyb din forståelse
Følgende strategi kan hjælpe dig til en dybere forståelse af et mesterlæreskriftsted.
Tidsskriftet Til styrke for de unge indeholder ofte en skriftstudieaktivitet, der kaldes »Linje på linje«, hvor en række nøgleord eller -sætninger i et skriftsted forklares eller defineres. Du kan se et eksempel på en »Linje på linje«-aktivitet i »Frygt ikke«, Til styrke for de unge, feb. 2021, s. 32.
1. Udfør følgende aktivitet.
Opret din egen »Linje på linje«-side for et af mesterlæreskriftstederne i den første halvdel af Det Nye Testamente. Overvej at bruge kunstartikler til at hjælpe dig med at oprette denne side på en visuelt tiltalende måde. Brug følgende instruktioner til at oprette din side:
-
Skriv ordene i det skriftsted, du valgte, på et blankt stykke papir.
-
Vælg mindst fem ord eller sætninger fra det skriftsted, du vil fokusere på.
-
Find definitioner, forklaringer, eksempler, relaterede skrifter eller udsagn fra Kirkens ledere, der kan give en dybere forståelse af de ord eller sætninger, du har valgt. Notér disse på papiret.
-
Inkluder mindst et afsnit et sted på din side, der forklarer, hvad dette skriftsted hjælper dig med at forstå om Jesus Kristus, hans kirke eller hans mission om at frelse os.
Hvis tiden tillader det, så gentag denne aktivitet med et andet mesterlæreskriftsted fra listen.
Del din kreation
Find nogle at vise din kreation for. Når du deler, så forklar noget af det, du lærte om dette skriftsted, mens du udførte aktiviteten.