Gennemgang af Evangelisk mesterlære 8
Lær henvisninger og nøglesætninger udenad
At lære skriftsteder og de sandheder, de rummer, udenad, kan hjælpe dig på mange måder. I løbet af året vil du blive opfordret til at lære de henvisninger og nøglesætninger, der hører til hver af de 24 mesterlæreskriftsteder i Det Nye Testamente, udenad. Denne lektion er beregnet til at hjælpe dig med at lære nogle af skriftstedshenvisningerne og nøglesætninger fra de første 11 mesterlæreskriftsteder i Det Nye Testamente udenad.
Brug af collager til at hjælpe med at lære udenad
At lære mesterlæreskriftsteder udenad kan hjælpe dig med at huske Frelserens ord og huske på dem i nødens stunder. Der er mange forskellige strategier, du kan bruge for at lære skrifterne udenad. Denne lektion vil fokusere på at bruge collager til at hjælpe dig med at styrke din udenadslære af visse nøglesætninger fra mesterlæreskriftsteder i Det Nye Testamente.
Det følgende er en liste over de første elleve mesterlæreskriftsteder i Det Nye Testamente. Overvej at markere disse skriftsteder sammen med deres nøglesætninger, hvis du ikke allerede har gjort det.
Skriftstedshenvisning |
Nøglesætning |
»I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.« | |
»Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige.« | |
»For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn.« | |
»Således skal jeres lys skinne for mennesker.« | |
»Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.« | |
Jesus sagde: »Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget.« | |
»Den, der vil gøre hans vilje, skal erkende … min lære.« | |
»Du skal elske Herren din Gud … Du skal elske din næste.« | |
Jesus Kristus sagde: Deltag i nadveren »til ihukommelse af mig.« | |
»Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og … Jesus Kristus.« | |
»En ånd har ikke kød og knogler, som I ser, jeg har.« |
Lav en collage
1. Udfør følgende aktivitet:
Find eller tegn billeder, der kan hjælpe dig med at lære henvisningen og nøglesætningen fra et af de første 11 mesterlæreskriftsteder i Det Nye Testamente udenad. Din kreation kan indeholde et eller to billeder, der hjælper dig med at huske et helt nøgleskriftsted, eller den kan indeholde forskellige billeder for hvert ord i nøglesætningen. Mens du arbejder på din kreation, så tænk på, hvordan det skriftsted, du fokuserer på, relaterer sig til Jesus Kristus og hans evangelium.