Matthæus 8:23-27; Markus 4:35-41

Jesus stilner stormen

»Mester, er du ligeglad med, at vi går under?« råbte disciplene til Frelseren, da bølgerne og vinden slog ind over deres lille skib (se Mark 4:37-38). Når vi er fortvivlede, er vi måske desperate efter at få hjælp og tvivler på Frelserens omsorg for os. Uanset hvor desperat vores situation kan virke, har Jesus Kristus evnen og kraften til at lette vores byrder, løse vores problemer og sige til os: »Ti stille, hold inde!« (Mark 4:39). Denne lektion er beregnet til at hjælpe dig med at modtage Herrens fred og bevare roen i de kampe, du kommer ud i.

Hvad frygter du?

Der er tidspunkter i vores liv, hvor vi kan føle, at vi er midt i en voldsom storm. Nogle gange kan livets storme få os til at blive bange.

Ældste Ronald A. Rasband fra De Tolv Apostles Kvorum har delt eksempler på frygt, som vi nogle gange kan føle. Overvej lignende frygt, som du måske har.

Vores unge voksne frygter for at forpligte sig, såsom at blive gift. Unge nygifte … kan frygte at bringe børn ind i en stadig mere ugudelig verden. Missionærer frygter mange ting, især at henvende sig til fremmede. Enker frygter at leve videre alene. Teenagere frygter for ikke at blive accepteret, skoleelever frygter den første skoledag, universitetsstuderende frygter for at få resultatet af en eksamen eller opgave tilbage. Vi frygter fiasko, afvisning, skuffelse og det ukendte. Vi frygter orkaner, jordskælv og brande, der hærger landet og vores liv. Vi frygter ikke at blive valgt, og på den anden side frygter vi for at blive valgt. Vi frygter for ikke at være gode nok, vi frygter for, at Herren ikke har nogle velsignelser til os. Vi frygter forandring, og vores frygt kan vokse til panik.

(Ronald A. Rasband, »Vær ikke foruroligede«, Liahona, nov. 2018, s. 18)

Besvar følgende spørgsmål i din studiebog.

• Hvilken frygt har du, der ligner det, som ældste Rasband nævnte?

• Hvordan kan denne frygt påvirke din tro? Hvorfor?

• Hvad kan du gøre for at modtage Frelserens hjælp til at overvinde denne frygt?

Når du studerer i dag, så søg efter sandheder, der kan hjælpe dig med at modtage Herrens fred og dæmpe din frygt.

En frygtsom oplevelse

Visualisering af begivenheder i skrifterne er en studiemetode, der i høj grad kan øge kraften og virkningen af dit studie. Studér Mark 4:35-38 , og prøv at visualisere disciplenes oplevelse, som er optegnet i disse vers.

1. Tegn det følgende i din studiebog. Føj mere til dit billede, når du får anvisninger i løbet af lektionen eller bliver bedt om det af Helligånden.

Tegn et enkelt billede af sceneriet fra Mark 4:35-38 i din studiebog. Inkluder alle de detaljer, du mener ville være nyttige. Du vil bruge dette billede under hele lektionen til at relatere denne beretning til dit eget liv. Overvej at stille dig selv følgende spørgsmål, mens du tegner:

• Hvordan forestiller du dig, at skibet så ud?

• Hvad kunne disciplene have gjort, da bølgerne slog ind mod skibet?

• Hvordan tror du, at stormen så ud og føltes?

Overvej, hvordan begivenhederne i denne beretning symboliserer begivenheder, der er sket, sker eller kan ske i dit liv.Ud for de forskellige dele af tegningen, du har lavet, skriver du aspekter af dit liv ned, der kan afspejles af elementer i dette skriftsted. For eksempel kan båden repræsentere ting, der bevarer Frelseren hos dig. Bølgerne eller stormen kan repræsentere fristelser eller prøvelser, du oplever, og som truer med at overvælde dig.

• Hvilke følelser kan disciplene have oplevet, som du kan relatere til?

• Hvornår kan nogen føle, at Frelseren bare sover, mens storme raser omkring dem? Hvorfor?

Læs Mark 4:38 igen, og find det spørgsmål, disciplene stillede.

• Hvilke sandheder om Frelseren havde de mon glemt under stormen?

Læs Mark 4:39-41 , og se efter, hvad du kan lære om Jesu Kristi egenskaber og karakter.

• Hvad lærte du om Jesu Kristi egenskaber og karakter?

• Hvilke sandheder kan vi lære af denne beretning om Frelserens evne til at stilne livets storme?

Valgfrit: Vil du lære mere?

Hvordan kunne så frygtelig en storm opstå i sådan en lille sø?

Genesaret Sø … ligger i Jordandalen, næsten 213 meter under havets overflade, og er omgivet af høje bjerge mod vest, nord og øst. Vinden kan piske ned over de vestlige skråninger og skabe pludselige, intense storme med formidable bølger på denne relativt lille vandmasse.

(New Testament Student Manual, 2018, s. 108)

Hvorfor gav Jesus disciplene en mild irettesættelse for ikke at have tro?

Præsident Howard W. Hunter (1907-1995) sagde:

Vi har alle været vidne til pludselige storme i vores liv. Et par af dem kan have været voldsomme og frygtindgydende og potentielt ødelæggende. Vi har alle personligt, i familien, i samfundet, i vores land og oven i købet i Kirken oplevet pludselige storme, som på en eller anden måde har fået os til at spørge: »Mester, er du ligeglad med, at vi går under?« Og på en eller anden måde har vi altid i stilheden efter stormen hørt: »Hvorfor er I bange? Har I endnu ikke tro?«

Ingen af os bryder sig om at tænke på, at vi ingen tro har, men jeg formoder, at Herrens milde irettesættelse her i høj grad er velfortjent. Den store Jahve, som vi siger, at vi stoler på, og hvis navn vi har påtaget os, har sagt: »Der skal være en hvælving i vandene; den skal skille vandene!« ( 1 Mos 1:6). Og det var også ham, der sagde: »Vandet under himlen skal samle sig på ét sted, så det tørre land kommer til syne!« ( 1 Mos 1:9). Det var desuden også ham, der delte Det Røde Hav, så israelitterne kunne gå tørskoede over (se 2 Mos 14:21-22). Det bør bestemt ikke være nogen overraskelse for os, at han kan befale over nogle få elementer, som rasede på Genesaret Sø. Og vores tro bør minde os om, at han kan stilne stormene i vores liv

(Howard W. Hunter, »Mester, se uvejret truer,« Stjernen, jan. 1985, s. 26-27)

Hvordan kan denne beretning relateres til mig?

Søster Lisa L. Harkness, tidligere førsterådgiver i Primarys hovedpræsidentskab, har sagt:

Vi mennesker har en tendens til, ja, vi fristes måske tilmed til, når vi befinder os midt i prøvelser, problemer eller lidelser at råbe: »Mester, er du ligeglad med, at jeg går under? Red mig« …

Jeg kan forestille mig, at Jesu disciple i båden under stormen af nødvendighed havde travlt med at observere bølgerne, der kom væltende ind over dækket og øse vandet ud. Jeg kan forestille mig dem håndtere sejlene og forsøge at bevare en smule kontrol over deres lille fartøj. Deres fokus var på at overleve i det øjeblik, og deres bøn om hjælp var presserende og oprigtig.

For mange af os er det ikke anderledes i dag … I urolige tider kan vores tro presses til det yderste af vores udholdenhed og forståelse. Bølger af frygt kan distrahere os og få os til at glemme Guds godhed, og derved gøre vores perspektiv kortsynet og ufokuseret. Alligevel er det på sådanne hårde bidder af vores rejse, at vores tro ikke blot prøves, men styrkes.

(Lisa L. Harkness, »Ti stille, hold inde!«, Liahona, nov. 2020, s. 81)