Seminar
Johannes’ Åbenbaring 12


Johannes’ Åbenbaring 12

»Krig i himlen«

illustration of the earth from space

Hvor kom du fra, inden du blev født på jorden? Hvordan kan det påvirke dit liv, at du ved det? Da Johannes beskrev sit syn om, »hvad der siden skal ske« ( Åb 4:1) i forhold til de sidste dage og Jesu Kristi andet komme, fortalte han også i detaljer om vores førjordiske liv, herunder en »krig i himlen« ( Åb 12:7) og Satans modstand mod Jesu Kristi følgere i jordelivet. Hensigten med denne lektion er at give dig et større motivation til at følge Jesus Kristus, fordi du forstår dit førjordiske valg om at følge Frelseren og afvise Satan.

Hvilken forskel ville det gøre?

I et verdensomspændende foredrag for unge delte søster Wendy W. Nelson, præsident Russell M. Nelsons hustru, følgende udtalelse. Prøv at forestille jer, hvad hun opfordrer jer til at visualisere og føle. I kan se »Zions ungdom« (1:01:34), der findes på ChurchofJesusChrist.org/study/broadcasts/worldwide-devotional-for-young-adults/2018/06/hope-of-israel?lang=dan, fra tidskode 20:52–21:37, eller læse følgende udtalelse.

2:3

Verdensomspændende foredrag for unge 2018

Præsident Russell M. Nelson og søster Wendy Nelson taler ved det verdensomspændende foredrag for unge den 3. juni 2018

Den førjordiske krig i himlen

Som en hjælp til at forberede dig på at studere Johannes’ lærdomme om krigen i himlen kan det være nyttigt for dig at studere Johannes’ Åbenbaring 12:1-5 og derefter se på billedet nedenfor, der skildrer nogle af symbolerne i disse vers. Brug følgende oversigt for at øge din forståelse af, hvad disse symboler repræsenterer.

Book of Revelation Transparencies

Symbol

Hvad repræsenterer det?

En kvinde ( Åb 12:1)

»Guds kirke« (se JSO, Åb 12:7 , i Guide til skrifterne).

Kvindens barn ( Åb 12:2)

»Guds og hans Kristi rige« (se JSO, Åb 12:7 , i Guide til skrifterne).

En drage ( Åb 12:3)

Satan (se JSO, Åb 12:8 , i Guide til skrifterne).

Writing on a piece of paper with a pen or pencil. 1. Færdiggør følgende aktivitet, herunder at lave og udfylde diagrammet og besvare spørgsmålene:

Lær om krigen i himlen ved at lave et skema som det følgende i din studiebog. Se også JSO, Åb 12:7-11 , Guide til skrifterne). Bemærk, at »Mikael og hans engle« ( Åb 12:7) er Adam og andre retskafne åndelige børn af Gud.

Krigen i himlen

Joseph Smith Oversættelse, Åb 12:7-11 (i Guide til skrifterne)

Jeg lærte, at Satan …

Jeg lærte, at Jesus Kristus …

Jeg lærte, at jeg …

Tænk over, hvad du har læst, og hvad du har skrevet i dit diagram.

  • Hvad springer dig i øjnene? Hvilke spørgsmål har du?

  • Hvad hjælper vers 11 dig til at forstå om, hvem du var i det førjordiske liv? Hvilken rolle havde Frelseren i forbindelse med at hjælpe dig til at overvinde Satan?

I forbindelse med, at præsident Dallin H. Oaks fra Det Første Præsidentskab underviste om det førjordiske liv og vore handlinger der, fremhævede han følgende:

Official Portrait of President Dallin H. Oaks taken March 2018.

I rådet i himlen blev alle Guds åndelige børn præsenteret for Faderens plan, heriblandt dens jordiske konsekvenser og prøvelser, dens himmelske hjælp og dens herlige skæbne. Han så enden fra begyndelsen. Alle de utallige mennesker, som er blevet født på denne jord, valgte Faderens plan og kæmpede for den i den himmelske strid, der fulgte.

(Dallin H. Oaks, »Den store plan«, Liahona, maj 2020, s. 93)

  • Hvad lærer du, der kan opbygge din tro på Jesus Kristus og hjælpe dig til at følge ham?

En sandhed, du måske lærer af dit studium, er, at du overvandt Satan i det førjordiske liv gennem Jesu Kristi forsoning og ved at forblive tro mod dit vidnesbyrd.

Writing on a piece of paper with a pen or pencil. 2. Besvar følgende spørgsmål:

  • Hvordan kan en forståelse af denne sandhed påvirke den måde, I ser jer selv og andre på?

  • Hvad hjælper denne sandhed jer til at forstå om Frelserens kraft og hans forsoning?

Husk, at Satan og hans tilhængere efter hans oprør blev »styrtet til jorden« ( Åb 12:9). Læs Johannes’ Åbenbaring 12:12, 17 og se efter, hvem Satan drog i krig mod, da han blev kastet ud af himlen. Overvej at føje din indsigt til det skema, du har oprettet.

Writing on a piece of paper with a pen or pencil. 3. Besvar følgende spørgsmål i din studiebog:

  • Hvordan ser du den krig, Satan indledte mod Kristi følgere, fortsætte i dag?

  • Hvordan kan det at kende de sandheder, du lærte om den førjordiske krig i himlen, hjælpe dig i denne krig mod Satan i dag?

Gennemgå det, du har skrevet i din studiebog, og overvej i stilhed at grunde og bede til Gud om din personlige tro på din førjordiske eksistens og realiteten af krigen mellem Satan og dem, der følger Jesus Kristus. Overvej, hvordan det, du har lært i dag, kan give dig en bedre forståelse af din førjordiske tillid og tilknytningsforhold til Jesus Kristus. Hvordan kan du stole mere på og knytte dig til ham her på jorden? Notér dine tanker og indtryk i din studiebog.

Valgfrit: Vil du lære mere?

Hvordan overvandt jeg Satan i den førjordiske krig i himlen?

Præsident Henry B. Eyring fra Det Første Præsidentskab har sagt:

2:3

Kraften ved at opretholde med tro

Præsident Eyring opfordrer os til at opretholde og støtte vores kirkeledere.

Official Portrait of President Henry B. Eyring taken March 2018.

Tænk tilbage på det, vi ved om åndeverdenen, før vi blev født. Vor himmelske Fader præsenterede en plan for sine børn. Vi var der … Lucifer, vores åndelige bror, var mod den plan, der ville give os frihed til at vælge. Jahve, vor himmelske Faders elskede Søn, støttede planen. Lucifer stod i spidsen for et oprør. Jahves støttende stemme vandt, og han meldte sig frivilligt til at være vor Frelser.

Det faktum, at I er på jorden nu, forsikrer os om, at I støttede Faderen og Frelseren. Det krævede tro på Jesus Kristus at støtte planen for lykke og Jesu Kristi rolle i den, når I vidste så lidt om de udfordringer, I ville møde i livet på jorden.

(Henry B. Eyring, »Kraften ved at opretholde med tro«, Liahona, maj 2019, s. 58)

Bror Ahmad S. Corbitt, førsterådgiver i Unge Mænds hovedpræsidentskab, har sagt følgende:

10:53

I kan indsamle Israel!

Bror Corbitt underviser om, at Kirkens unge kan være med til at indsamle Israel, når de forstår deres sande identitet og unikke kraft.

The official portrait of Ahmad Corbitt.

Da Jesus Kristus [i den førjordiske tilværelse] lovede, at han ville komme til jorden og give sit liv for at indsamle og frelse os, troede I ikke alene på ham. I »ædle ånder« havde så »overordentlig stor tro«, at I opfattede hans løfte som sikkert [Russell M. Nelson og Wendy W. Nelson, »Zions ungdom«, s. 8; Alma 13:3 ]. Han kunne ikke lyve, så I opfattede ham, som om han allerede havde udgydt sit blod for jer, længe før han blev født …

I »ædle ånder« lærte, før I blev født, at se Kristi løfter som sikre, og I smagte hans frelse. Jeres store tro er som muskler, der bliver stærkere og større, jo mere I træner dem, men de findes allerede i jer.

(Ahmad S. Corbitt, »I kan indsamle Israel!«, Liahona, maj 2021, s. 62)

Hvor kan jeg lære mere om vores førjordiske liv?

Overvej at studere nogle af de følgende hjælpekilder:

Moses 4:1-4

Se Gospel Topics, »Krigen i himlen«, topics.ChurchofJesusChrist.org.

Guide til Skrifterne, » Krigen i himlen «, ChurchofJesusChrist.org/study/scriptures/gs/war-in-heaven?lang=dan

»Hvor kom vi fra?«, (video, 3:23), ChurchofJesusChrist.org

3:23

Where Did We Come From?

Before birth, all people lived with God as spirits. We can’t remember that because this life is a time for testing our faith in God and our desire to live His commandments. And our choices here will determine if we live with God again.

Hvilken slags krig var krigen i himlen?

Ældste Bruce R. McConkie (1915-1985) fra De Tolv Apostles Kvorum beskrev konflikten, der opstod i himlen.

Head and shoulders portrait of Elder Bruce R. McConkie.

Hvilken slags krig? Den samme slags som stadig foregår på jorden, den eneste krig som Satan og åndevæsener kan kæmpe – en krig på ord og tumult på grund af forskellige meninger, en konflikt på ideologier, en krig mellem sandt og falskt, mellem lys og mørke … Og kamplinjerne er stadig trukket hårdt op. Det er nu på jorden, som det engang var i himlen: Enhver må vælge, hvilken general han eller hun vil følge.

(Bruce R. McConkie, Doctrinal New Testament Commentary, 1973, 3:518)