Seminar
Johannes’ Åbenbaring 2-3, del 1


Johannes’ Åbenbaring 2-3, del 1

»Jeg kender dine gerninger«

Billede
PAINTING BY GREG Olson of Christ knocking on a door

Jesus kender hver enkelt af os. Han ved, hvad vi gør godt, og han ved, hvad vi kan gøre bedre for at blive mere som ham. I separate budskaber til hver af de syv menigheder i Asien formidlede Johannes Jesu Kristi anerkendelse af de helliges gode gerninger og formaninger om det, der skulle ændres. Denne lektion kan anspore jer til at høre Frelserens røst anerkende jeres gode gerninger og give den nødvendige irettesættelse.

Hør Frelserens røst

Billede
Jesus Christ depicted knocking on a door. Christ is portrayed wearing red and white robes. The painting illustrates the concept of Christ “knocking on the door,” as described in scripture. There is no doorknob depicted in the painting, symbolizing that the door must be opened from within.
  • Hvordan ville I have det, hvis I hørte nogen banke på døren hjemme hos jer, og I fandt ud af, at det var Frelseren? Hvorfor?

I sit budskab til Kirkens medlemmer i Laodikea (en af de syv menigheder, som Johannes skrev til i Asien, se Åb 1:11), afsluttede Johannes med en opfordring fra Jesus Kristus.

Læs Johannes’ Åbenbaring 3:20 og find Frelserens opfordring.

1. Besvar følgende spørgsmål i jeres studiebog:

  • Hvad tror du, der er den symbolske betydning af Johannes’ Åbenbaring 3:20 ?

  • Hvorfor tror du, at Frelseren banker på døren i stedet for bare at komme ind?

  • Hvordan kan du åbne døren for Jesus Kristus og forsøge at høre hans røst bedre?

  • Hvad har du gjort på det sidste for at høre hans røst og åbne døren?

Selvom Johannes er budbringeren, er Jesus ophavsmanden til budskaberne til de syv menigheder. Mens du studerer budskaberne i Johannes’ Åbenbaring 2-3, så lyt efter Jesu Kristi budskab til dig. Overvej, hvordan du kan åbne døren, så Frelseren kan være hos dig og styrke dig.Selvom hvert af de syv budskaber er unikke, er der også nogle ligheder.

Se efter og overvej at markere den gentagne sætning »Jeg kender dine gerninger« i Johannes’ Åbenbaring 2:2, 9, 13, 19 ; 3:1, 8, 15 . I disse vers optegner Johannes Jesu Kristi røst, som også repræsenterer vor himmelske Faders vilje.

  • Hvorfor kan det være vigtigt at forstå, at vor himmelske Fader og Jesus Kristus »kender [jeres] gerninger«?

En sandhed, vi finder i Johannes’ Åbenbaring 2-3, er, at fordi vor himmelske Fader og Jesus Kristus kender hver enkelt af os, kan de anerkende vores gode gerninger og advare os om nødvendige ændringer. Se efter bevis på denne sandhed, når I studerer rådene til de syv menigheder.

Rådene til de syv menigheder

Billede
Map of the Mediterranean.

Se på kortet over de syv menigheder og vælg mindst to menigheder at studere. Se efter de gode gerninger, som Jesus Kristus anerkender i nogle af menighederne og den irettesættelse, han giver til hver menighed.

  1. Efesos ( Åb 2:1-7): Nikolaitterne var en religiøs gruppe, der hævdede, at de kunne begå seksuel synd uden straf, fordi Guds nåde ville frelse dem.

  2. Smyrna ( Åb 2:8-11)

  3. Pergamon ( Åb 2:12-17): Bileams lære henviser til at bryde Guds befalinger for at tilfredsstille verdslige ønsker eller søge ære fra mennesker (se 2 Pet 2:15). Læg mærke til definitionen på nikolaitter herover.

  4. Thyatira ( Åb 2:18-29)

  5. Sardes ( Åb 3:1-6)

  6. Filadelfia ( Åb 3:7-13): Dette budskab anerkender kun gode gerninger.

  7. Laodikea ( Åb 3:14-22): Dette budskab påtaler kun ufuldkomne gerninger. Bemærk, at det at være lunken betyder: Ikke at være fuldt ud forpligtet over for Jesu Kristi evangelium.

2. Besvar i din studiebog følgende spørgsmål for hver menighed, du har valgt:

  • Hvilke gode gerninger anerkendte Jesus Kristus? Hvordan har du set lignende gode gerninger blandt Kirkens medlemmer i vore dage?

  • Hvilken irettesættelse eller hvilket råd gav Jesus til den menighed, du valgte? Hvorfor er dette også et godt råd til Kirken i dag?

  • Hvorfor gør Jesus Kristus helt unikt egnet til at vide, hvad vi gør godt, og hvordan vi bør forbedre os?

Gode råd til jeres egen tilværelse

Præsident Thomas S. Monson (1927-2018) opfordrede os til at åbne døren og lade Frelseren komme ind i vores liv. Læs følgende udtalelse, eller se videoen »Fru Patton – historien fortsætter« fra tidskode 15:08 til 15:56, som findes på ChurchofJesusChrist.org/study/general-conference/2007/10/mrs-patton-the-story-continues?lang=dan.

Valgfrit: Vil du lære mere?

Hvad er den »første kærlighed«, der nævnes i Johannes’ Åbenbaring 2:4 ?

De hellige i Efesos blev revset for at forsømme befalingen om at elske Gud (se Matt 22:37-38).

Åb 2:9 . Hvordan kan vi opleve fattigdom og stadig være rige?

Frelseren anerkendte de helliges tro i Smyrna og forsikrede dem om de evige rigdomme, der blev lovet dem, der holder hans befalinger (se også Jak 2:5 ; L&P 11:7).

Johannes’ Åbenbaring 2:14 . Hvem var Bileam?

»Bileam var en profet i Det Gamle Testamente, hvis gerninger er nedskrevet i 4 Mosebog 22-24 og 31:16 . Han synes først at være tro mod Herren og hans folk og nægtede gentagne gange Balaks henstilling om at forbande Israel. Men Bileam overgav sig til sidst til Balaks tilbud om rigdomme og lærte Balak, hvordan han fik Israels hær til at blive svækket gennem seksuel synd og afgudsdyrkelse (se 4 Mos 25:1-5 ; 31:13-16). Planen omfattede at få moabittiske kvinder til at forføre de israelitiske mænd og overtale dem til at ofre til hedenske guder og derved ødelægge dem åndeligt« (New Testament Student Manual, 2014, s. 534).

Johannes’ Åbenbaring 3:14 . Hvorfor kaldes Jesus »Amen«?

»På hebræisk og græsk betyder ordet ›amen‹ i sandhed, sikkert eller trofast. I Johannes’ Åbenbaring 3:14 præsenteres Kristi trofasthed og sandhed, da det store ›Amen‹ præsenteres som modsætning til folk i Laodikeas lunkne attitude [se også Åb 3:15-16 ]« (New Testament Student Manual, 2014, s. 536).

Hvordan kan jeg indbyde Gud til at dele sin godkendelse og irettesættelse med mig?

Præsident Henry B. Eyring fra Det Første Præsidentskab har sagt:

Billede
Official Portrait of President Henry B. Eyring taken March 2018.

Når I ransager jeres liv under nadveren, håber jeg, at jeres tanker ikke blot kredser om det, I har gjort forkert, men også om det I har gjort godt – stunder, hvor I har følt, at vor himmelske Fader og Frelseren er tilfredse med jer. I kan måske tilmed bruge lidt tid under nadveren til at bede Gud om at hjælpe jer med at se det. Når I gør dette, lover jeg, at I vil føle noget. I vil føle håb.

(Henry B. Eyring, »Husk ham altidLiahona, feb. 2018, s. 5)

Udskriv