Børn og unge
Fremgangsmåde for udvikling


»Fremgangsmåde for udvikling«, Personlig udvikling: Vejledning for unge, 2019

»Fremgangsmåde for udvikling«, Personlig udvikling: Vejledning for unge

Fremgangsmåde for udvikling

Udvikling er en vigtig del af vor himmelske Faders plan. For at hjælpe dig giver vor himmelske Fader dig vejledning fra Helligånden, skrifterne og levende profeter. Du vil lære af dine oplevelser, særligt når du stoler på Jesus Kristus og hans forsoning. Her er en fremgangsmåde til at efterleve evangeliet på alle områder af dit liv.

Opdag, hvad du skal arbejde på.

en ung beder og søger

Planlæg, hvordan du vil gøre det.

unge med et kort

Handl på din plan i tro.

unge udfører tjeneste

Reflekter over det, du lærer.

unge reflekterer

Opdag

Dine behov, gaver og talenter

folk, der udfører aktiviteter

Vor himmelske Fader har givet dig gaver, talenter, og evner. Han ønsker, at du opdager og udvikler dem for at forbedre dig selv, andre, ja selv verden. Hvordan kan du forbedre og udvikle dig?

Forsøg at stille spørgsmål, som disse:

  • Hvad føler jeg, at jeg bør lære eller ændre i mit liv?

  • Hvilke talenter eller færdigheder ønsker jeg at få?

  • Hvilke åndelige vaner har jeg brug for at udvikle eller forbedre?

  • Hvordan kan jeg holde de pagter, jeg indgik, da jeg blev døbt?

  • Hvem kan jeg tjene?

Vor himmelske Fader vil besvare disse spørgsmål, når du stoler på ham. Bed. Søg i skriften og de levende profeters ord. Læs din patriarkalske velsignelse, hvis du har en. Lær at genkende følelser og tanker fra Helligånden. Han vil hjælpe dig til at vide, hvad der er vigtigst for dig lige nu. Hvis du ikke er sikker på, hvad du skal gøre, kan du se side 58-63.

Planlæg

At forbedre sig

mennesker i en by

Når du har besluttet, hvad du vil arbejde på, så lav en plan for, hvordan du kan gøre det. Din plan kan indeholde specifikke trin eller handlinger, eller den kan indeholde måder, hvorpå du kan udvikle en vane eller personlig egenskab.

Forsøg at stille spørgsmål, som disse:

  • Hvorfor er det vigtigt for mig?

  • Hvordan vil det hjælpe mig til at blive mere som Jesus Kristus?

  • Hvad kan jeg gøre for at gøre dette?

  • Kan jeg dele det op i mindre trin?

  • Hvilke planer kan jeg lave nu for at overvinde udfordringer, jeg kan få?

Bed om din plan, og læg mærke til de følelser og ideer, du får. Du kan bede om Helligåndens, din families og dine lederes hjælp.

Handl

Udvikl dig i tro

folk, der udfører aktiviteter

Følg din plan! Lav påmindelser, som får dig til at forblive fokuseret. Du kan lave en note, sætte en alarm eller bede en om at arbejde med dig. Nogle gange vil det være hårdt at arbejde på din plan. Nogle gange vil du fejle. Det er helt i orden! At lære, hvad der virker, og hvad der ikke virker, er med til at udvikle dig.

Hvis du ikke kan komme videre, så prøv at stille spørgsmål som:

  • Hvad har virket? Hvorfor?

  • Hvad har ikke virket? Hvorfor ikke?

  • Hvad kan jeg ellers prøve?

  • Hvor kan jeg få flere ideer?

  • Kan jeg dele mit mål op i mindre trin eller handlinger?

  • Hvordan kan jeg lære af tilbagegang?

Det kræver øvelse og tålmodighed at gøre noget godt. Bed din familie, venner eller ledere om hjælp. Frelseren kender dig og de udfordringer, du har. Han kan hjælpe dig med at gøre svære ting. Bed om hjælp og vejledning.

Reflekter

over det, du lærer

personer, der går op ad trapper

Tænk over dine mål og planer, mens du arbejder på dem, og når du bliver færdig. Hvordan har du det? Hvad har du lært? Ved at skrive dine tanker og indtryk ned kan det hjælpe dig senere.

Forsøg at stille spørgsmål, som disse:

  • Hvordan har jeg udviklet mig?

  • Hvordan kan jeg bruge det, jeg har lært, til at tjene andre?

  • Hvordan har mine handlinger fået mig til at komme Frelseren nærmere?

  • Hvordan kan jeg blive ved med at udvikle mig på det område?

Når du er færdig med et mål eller en plan, så tak vor himmelske Fader og dem, der hjalp dig. Reflekter over Frelserens rolle i dit liv, når du nyder nadveren. Tænk over og bed om, hvad du kan arbejde på som det næste.