Skrifterne
Forslag til at forbedre dit personlige skriftstudium


»Forslag til at forbedre dit personlige skriftstudium«, Forslag til skriftstudium (2021)

»Forslag til at forbedre dit personlige skriftstudium«, Forslag til skriftstudium

Billede
en kvinde studerer skriften

Forslag til at forbedre dit personlige skriftstudium

Her er nogle enkle måder, hvorpå du kan forbedre dit studium af Guds ord i skrifterne.

Bed om inspiration

Skrifterne indeholder Guds ord. Mens du studerer dem, så bed din himmelske Fader om hans vejledning og modtag hans Ånd for at hjælpe dig til at forstå dem.

Se efter sandheder om Jesus Kristus

I skrifterne står der, at alt vidner om Kristus (se 2 Ne 11:4; Moses 6:63), så se efter ham i begivenhederne, historierne og lærdommene i skrifterne. Du kan overveje at notere eller markere vers, der underviser om Frelseren, og hvordan vi følger ham.

Søg efter inspirerende ord og vendinger

Du opdager måske, at særlige ord og vendinger i skrifterne gør indtryk på dig, som om de blev skrevet specielt til dig. De kan føles relevante for dig personligt og inspirere og motivere dig. Overvej at markere dem i dine skrifter eller skrive dem i en studiebog.

Se efter evangeliske sandheder

Nogle evangeliske sandheder (kaldes ofte læresætninger eller principper) står direkte, og nogle gange bliver de antydet gennem et eksempel eller en historie. Spørg dig selv: »Hvilke evangeliske sandheder undervises der om i disse vers?«

Lyt til Ånden

Vær opmærksom på dine tanker og følelser, selv hvis de synes ikke at have nogen forbindelse til det, du læser. De tilskyndelser kan være præcis de ting, som din himmelske Fader ønsker, at du lærer og føler.

Billede
en kvinde studerer skriften 2

Anvend skrifterne i dit liv

Overvej, hvordan de historier og lærdomme, som du læser, kan anvendes i dit liv. Du kan for eksempel spørge dig selv: »Hvilke ting har jeg oplevet, som minder om det, jeg læser?« eller »Hvordan kan jeg følge det eksempel, som denne person i skrifterne viser?«

Stil spørgsmål

At stille spørgsmål om evangeliet kan hjælpe dig med at beslutte, hvad du skal studere. Når du studerer skrifterne, kan der dukke spørgsmål op i dit sind. Sådanne spørgsmål kan handle om det, du læser, eller om dit liv i almindelighed. Overvej disse skriftsteder og se efter svar, mens du fortsætter med at studere skrifterne. Efter dit studium så spørg Gud, hvad mere han ønsker, at du lærer, og se efter svar i de kommende timer og dage.

Brug hjælpekilder til studium af skrifterne

Opnå yderligere indsigt i de vers, du læser, ved at bruge fodnoterne, Guide til skrifterne (scriptures.ChurchofJesusChrist.org) og andre hjælpekilder.

Tænk over konteksten for skriftstederne

Du kan finde meningsfuld indsigt om et skriftsted, hvis du tænker over dets kontekst – omstændighederne eller baggrunden for skriftstedet. Det at kende baggrunden og deres troen hos et folk, som en profet talte til, kan for eksempel hjælpe dig til at forstå meningen med hans budskaber.

Billede
en mand studerer skrifterne

Notér dine tanker og følelser

Der er mange måder, hvorpå du kan notere de indskydelser, du får, når du studerer. Du kan for eksempel markere et betydningsfuldt ord eller en betydningsfuld vending og skrive dine tanker som en note i dine skrifter. Du kan også føre en dagbog med den indsigt og de følelser og indtryk, du modtager. Eller du kan skrive det spørgsmål ned, som du stillede, før du begyndte dit studium, efterfulgt af de svar, du blev ledt til.

Studér de sidste dages profeters og apostles ord

Læs, hvad sidste dages profeter og apostle har sagt om de principper, du finder i skrifterne. Deres budskaber findes i »Generalkonference«, »Tidsskrifter« og andre samlinger i Evangelisk bibliotek.

Læs historierne

Læs historierne i skrifterne og forsøg at forstå deres kontekst (tid, sted, taler og publikum). De illustrerede historier fra skriften er en god kilde til dette, især for børn og medlemmer, der er mindre bekendt med skrifterne.

Del indsigt

En drøftelse af din indsigt fra dit personlige studium er en god måde at undervise andre på, og hjælper også til at styrke din forståelse af det, du har læst.

Efterlev det, du lærer

Skriftstudium kan inspirere os og føre os til at ændre den måde, vi lever på. Lyt til det, som Ånden tilskynder dig til at gøre, når du læser, og forpligt derefter dig selv til at handle på disse tilskyndelser.

Udskriv