1 Og da vil jeg synge en sang til min højtelskede om min elskede, der handler om hans vingård. Min højtelskede har en vingård på en meget frugtbar høj.

2 Og han indhegnede den og fjernede stenene derfra og plantede den til med de mest udsøgte vinstokke og byggede et tårn i midten af den og lavede også en vinperse deri; og han så frem til, at den skulle frembringe druer, og den frembragte vilde druer.

3 Og se: O Jerusalems indbyggere og Judas mænd, døm, beder jeg jer, mellem mig og min vingård.

4 Hvad mere kunne der være gjort ved min vingård, som jeg ikke har gjort i den? Derfor, da jeg så frem til, at den skulle frembringe druer, frembragte den vilde druer.

5 Og hør nu, jeg vil fortælle jer, hvad jeg vil gøre ved min vingård: jeg vil fjerne hegnet om den, og den skal blive ædt op, og jeg vil nedrive muren om den, og den skal blive trådt ned;

6 og jeg vil lægge den øde; den skal hverken beskæres eller graves; men der skal vokse torn og tjørn op; jeg vil også befale skyerne, at de ikke regner regn på den.

7 For Hærskarers Herres vingård er Israels hus, og Judas folk er hans herlige plante; og han ventede ret og se, undertrykkelse; retfærdighed, men se, der lød et skrig.

8 Ve dem, der lægger hus til hus, indtil der ikke er mere land tilbage, så de må bosætte sig alene midt på jorden.

9 I mine ører sagde Hærskarers Herre: Sandelig, mange huse skal blive lagt øde, og store og skønne byer være uden indbyggere.

10 Ja, ti tønder land vingård skal give én bat, og én omer såsæd skal give én efa.

11 Ve dem, der står tidligt op om morgenen, så de kan jage efter stærke drikke, som bliver ved indtil natten og blusser af vin!

12 Og harpen og lutten, tamburinen og fløjten og vin hører til deres gilde; men de har ikke øje for Herrens gerning og ænser heller ikke hans hænders værk.

13 Derfor er mit folk blevet ført i fangenskab, fordi de ikke har kundskab; og deres ærværdige mænd hungrer, og deres mængde vansmægter af tørst.

14 Derfor har helvede udvidet sig og spærret sin mund op på vid gab; og deres herlighed og deres mængde og deres pomp og den, som fryder sig, skal fare derned.

15 Og den jævne mand skal blive fornedret, og den mægtige mand skal blive ydmyget, og de hovnes øjne skal blive ydmyget.

16 Men Hærskarers Herre skal blive ophøjet ved dommen, og Gud, der er hellig, skal blive helliget ved retfærdighed.

17 Da skal lammene spise på deres vis, og de fedes øde steder skal fremmede spise.

18 Ve dem, som trækker ugudelighed med tomhedens reb, og synd som med et vognreb;

19 og som siger: Lad ham haste, fremskynde sit værk, så vi kan se det; og lad Israels Helliges råd nærme sig og komme, så vi kan kende det.

20 Ve dem, som kalder ondt godt og godt ondt, som gør mørke til lys og lys til mørke, som gør bittert til sødt og sødt til bittert!

21 Ve dem, som er vise i deres egne øjne og kloge i deres egne øjne!

22 Ve dem, som er mægtige til at drikke vin og dygtige til at blande stærk drik;

23 og som frikender den skyldige mod belønning og fratager den retfærdige hans retfærdighed!

24 Derfor, ligesom ilden opbrænder stubbene, og flammen fortærer avnerne, skal deres rod være råddenskab, og deres blomster skal hvirvle op som støv; fordi de har forkastet Hærskarers Herres lov og foragtet Israels Helliges ord.

25 Derfor er Herrens vrede optændt mod hans folk, og han har udstrakt sin hånd mod dem og har slået dem; højene bævede, og ligene af dem lå sønderrevet midt i gaderne. Trods alt dette har hans vrede ikke lagt sig, men hans hånd er stadig strakt ud.

26 Og han vil rejse et banner for folkeslagene i det fjerne og fløjte efter dem fra jordens ende; og se, de skal komme med hast, skyndsomt; ingen skal blive træt eller snuble blandt dem.

27 Ingen skal slumre eller sove; ej heller skal bæltet om deres lænder løsnes, eller remmen på deres sko knække.

28 Deres pile skal være skarpe, og alle deres buer spændte, og deres hestes hove skal være som flint, og deres hjul som en hvirvelvind, deres brøl som en løves.

29 De skal brøle som unge løver, ja, de skal brøle og gribe byttet og skal bære det sikkert bort, og ingen skal redde det.

30 Og på den dag skal de brøle imod dem, som havets brølen; og hvis de ser ud over landet, se, mørke og sorg, og lyset er formørket på himlene over det.