Kundskab Se også Forståelse; Sandhed; Visdom Forståelse og erkendelse, især af sandheder, som formidles eller bekræftes af Ånden. Herren er en Gud, der ved alt, 1 Sam 2:3. Herren er fuld af kundskab, Job 37:16. At frygte Herren er begyndelsen til kundskab, Ordsp 1:7. Den, der sparer på sine ord, har kundskab, Ordsp 17:27. Landet er fyldt med kundskab om Herren, Es 11:9 (2 Ne 21:9; 30:15). I har taget kundskabens nøgle, Luk 11:52. Kristi kærlighed overgår al erkendelse, Ef 3:19. Føj dyd til tro, til dyden erkendelse, 2 Pet 1:5. Nefi havde stor kundskab om Guds godhed, 1 Ne 1:1. De skal komme til kundskab om deres forløser, 2 Ne 6:11. De retfærdige skal have en fuldkommen kundskab om deres retfærdighed, 2 Ne 9:14. Ånden giver kundskab, Alma 18:35. Jeres kundskab er fuldkommen med hensyn til dette, Alma 32:34. Lamanitterne skal blive bragt til den sande kundskab om deres forløser, Hel 15:13. I kan vide med en fuldkommen kundskab, at det er af Gud, Moro 7:15-17. De hellige skal finde store skatte af kundskab, L&P 89:19. Sand kundskab udvikler sjælen i høj grad, L&P 121:42. Den, der har det hellige præstedømmes nøgler, har ingen vanskelighed ved at opnå kundskab om kendsgerninger, L&P 128:11. Hvis en person opnår kundskab i dette liv, har han en fordel i den kommende verden, L&P 130:19. Det er umuligt at blive frelst i uvidenhed, L&P 131:6.