Helligånden

Det tredje medlem af Guddommen (1 Joh 5:7; L&P 20:28). Han er en person, som består af ånd, og som ikke har et legeme af kød og knogler (L&P 130:22). Helligånden omtales ofte som Ånden eller Guds Ånd.

Helligånden spiller på flere måder en vigtig rolle i frelsesplanen. (1) Han vidner om Faderen og Sønnen (1 Kor 12:3; 3 Ne 28:11; Eter 12:41). (2) Han åbenbarer sandheden om alting (Joh 14:26; 16:13; Moro 10:5; L&P 39:6). (3) Han helliggør dem, der har omvendt sig og er blevet døbt (Joh 3:5; 3 Ne 27:20; Moses 6:64-68). (4) Han er forjættelsens hellige Ånd (L&P 76:50-53; 132:7, 18-19, 26).

Helligåndens kraft kan virke på et menneske, inden det bliver døbt, og vidne om, at evangeliet er sandt. Men retten til at have Helligåndens stadige ledsagelse, når man er værdig dertil, er en gave, som man kun kan modtage ved håndspålæggelse af en bærer af det melkisedekske præstedømme, efter at man ved behørig dåb er blevet optaget i Jesu Kristi sande kirke.

Jesus sagde, at alle synder kan tilgives, bortset fra bespottelse mod Helligånden (Matt 12:31-32; Mark 3:28-29; Luk 12:10; Hebr 6:4-8; L&P 76:34-35).