I skrifterne henviser »røst« ofte til hørlige ord, som tales af Herren eller hans tjenere. Åndens røst kan også være uhørlig og tale til hjertet eller sindet.
De retfærdige følger den gode hyrdes røst, Joh 10:1-16 .
Enhver, som er af sandheden, hører min røst, Joh 18:37 .
Derfor adlød jeg Åndens røst, 1 Ne 4:6-18 .
Der kom en røst til mig, som sagde: Enosh, dine synder er dig tilgivet, En 1:5 .
Det var en stille røst af fuldkommen mildhed, og den gennemborede dem helt ind til selve sjælen, Hel 5:29-33 (3 Ne 11:3-7 ).
Hvad enten det er ved min egen røst eller ved mine tjeneres røst, det er det samme, L&P 1:38 .
Hvad de end taler, når de bliver tilskyndet af Helligånden, skal være Herrens røst, L&P 68:2-4 .
Hver sjæl, som adlyder min røst, skal se mit ansigt og vide, at jeg er, L&P 93:1 .