Studiehjælp
Første Mosebog


Første Mosebog

Første Mosebog, også sommetider kaldet Genesis, er den første bog i Det Gamle Testamente og er skrevet af profeten Moses. Bogen beretter om mange former for begyndelse, herunder jordens skabelse, anbringelsen af dyr og mennesker på jorden, Adams og Evas fald, åbenbarelsen af evangeliet for Adam, oprindelsen til de forskellige folkeslag og stammer, omstændighederne i forbindelse med fremkomsten af de forskellige sprog i Babel, samt oprindelsen til Abrahams slægt, som førte til grundlæggelsen af Israels hus. Josefs rolle som den, der bevarer Israel, fremhæves i Første Mosebog.

Åbenbaringer fra vor tid bekræfter og forklarer beretningen fra Første Mosebog (1 Ne 5; Eter 1; Moses 1-8; Abr 1-5).

I Første Mosebog omhandler kapitlerne 1-4 verdens skabelse og udviklingen af Adams slægt. Kapitlerne 5-10 indeholder historien om Noa. Kapitlerne 11-20 fortæller om Abraham og hans slægt op til Isak. Kapitlerne 21-35 følger Isaks slægt. Kapitel 36 fortæller om Esau og hans slægt. Kapitlerne 37-50 omhandler Jakobs slægt og indeholder beretningen om Josef, som bliver solgt til Egypten, og om hans rolle som Israels hus’ redningsmand.