Løgn Se også Bedrag; Ond tale; Ærlig Enhver form for videregivelse af falske påstande eller usandheder med det formål at bedrage. I må ikke stjæle, lyve, bedrage eller sværge falsk, 3 Mos 19:11. Jeg hader og afskyr løgn, Sl 119:163. Løgnagtige læber vækker Herrens afsky, Ordsp 12:22. De er jo mit folk, børn, der ikke svigter, Es 63:8. Djævelen er løgner og fader til løgnen, Joh 8:44 (2 Ne 2:18; Eter 8:25; Moses 4:4). Det er ikke mennesker, men Gud, du har løjet for, ApG 5:4 (Alma 12:3). Hvis nogen siger: »Jeg elsker Gud,« men hader sin broder, er han en løgner, 1 Joh 4:20. Alle løgnerne skal få lod i den anden død, Åb 21:8 (L&P 63:17). Ve løgneren, for han skal styrtes ned til helvede, 2 Ne 9:34. Mange skal undervise i falske lærdomme og sige: Lyv lidt, det er der intet galt i, 2 Ne 28:8-9 (L&P 10:25). Forestiller I jer, at I kan lyve for Herren, Alma 5:17. Du er en sanddru Gud og kan ikke lyve, Eter 3:12 (4 Mos 23:19; 1 Sam 15:29; Tit 1:2; Hebr 6:18; En 1:6). Den, som lyver og ikke vil omvende sig, skal stødes ud, L&P 42:21. Løgnere arver en telestial herlighed, L&P 76:81, 103-106. Vi tror, at vi skal være ærlige, TA 1:13.