Jeremias
En profet fra Det Gamle Testamente. Han var af præstefamilie og profeterede i Juda fra år 626 til år 586 f.Kr. Han levede nogenlunde samtidig med de andre store profeter Lehi, Ezekiel, Hoseas og Daniel.
Jeremias blev i forudtilværelsen gjort til profet (Jer 1:4-5). I de omtrent 40 år han virkede som profet, talte han imod afgudsdyrkelse og umoral blandt det jødiske folk (Jer 3:1-5; 7:8-10). Han blev konstant mødt med modstand og spot (Jer 20:2; 36:18-19; 38:4). Efter Jerusalems fald tog de jøder, der flygtede til Egypten, Jeremias med sig (Jer 43:5-6), og ifølge overleveringerne stenede de ham til døde dér.
Jeremias’ Bog
Kapitlerne 1-6 indeholder profetier, som blev fremsat i Josijas regeringstid. Kapitlerne 7-20 rummer profetier fra Jojakims tid. Kapitlerne 21-38 omhandler Sidkijas regeringstid. Kapitlerne 39-44 indeholder profetier og beskriver de historiske begivenheder efter Jerusalems fald. Kapitel 45 rummer et løfte til Jeremias’ skriver Baruk om, at dennes liv ville blive skånet. Kapitlerne 46-51 er profetier mod fremmede folkeslag. Kapitel 52 er en historisk afrunding. Nogle af Jeremias’ profetier fandtes på Labans bronzeplader, som Nefi hentede (1 Ne 5:10-13). Jeremias nævnes også to andre steder i Mormons Bog (1 Ne 7:14; Hel 8:20).
Jeremias’ Bog rummer også en bekræftelse af menneskets forudtilværelse og Jeremias’ forudordination (Jer 1:4-5); en profeti om Israels tilbagevenden fra deres landflygtighed, hvor Herren vil hente én fra en by og to fra en slægt og bringe dem til Zion, et dejligt land, hvor Israel og Juda kan leve i tryghed og fred (Jer 3:12-19); og en profeti om, at Herren vil indsamle Israel fra Nordens land ved at sende mange »fiskere« og »jægere« ud for at finde dem (Jer 16:14-21). Denne begivenhed, som skal finde sted i de sidste dage, kommer langt til at overgå israelitternes udvandring af Egypten under Moses’ ledelse (Jer 16:13-15; 23:8).