Boligen

Herrens hus, som var centrum for Israels gudsdyrkelse under udvandringen fra Egypten. Boligen var faktisk et transportabelt tempel, der kunne skilles ad og samles igen. Israelitterne benyttede boligen, indtil de opførte Salomos tempel (L&P 124:38).

Gud åbenbarede forbilledet af boligen for Moses (2 Mos 26-27), og israelitterne byggede den i overensstemmelse med dette forbillede (2 Mos 35-40). Da boligen stod færdig, dækkede en sky teltet, og Herrens herlighed fyldte boligen (2 Mos 40:33-34). Skyen var et tegn på Guds nærvær. Om natten lyste den som ild. Når skyen stod stille over teltet, slog israelitterne lejr. Når den bevægede sig videre, fulgte de efter (2 Mos 40:36-38; 4 Mos 9:17-18). Israelitterne bar boligen med sig under deres vandring i ørkenen og under erobringen af Kana’ans land. Efter erobringen blev boligen sat op i Shilo, som var det sted, Herren havde udpeget (Jos 18:1). Da israelitterne havde bygget Salomos tempel færdig, forsvandt boligen fuldstændig fra den historiske beretning.

Herren og Esajas brugte teltet, eller boligen, som symbol på byerne Zion og Jerusalem ved Herrens andet komme (Es 33:20; Moses 7:62).