I skrifterne kan ordet fattige referere til (1) mennesker, som ikke ejer livets fornødenheder, såsom mad, tøj og bolig, eller (2) mennesker, som er ydmyge og blottet for stolthed.
Luk ikke din hånd for din fattige landsmand, 5 Mos 15:7 .
I hovmod jager de ugudelige de hjælpeløse, Sl 10:2 .
Den, der giver til den fattige, skal ikke komme til at lide mangel, Ordsp 28:27 .
Giv husly til hjemløse stakler, Es 58:6-7 .
Fordi de er rige, foragter de de fattige, 2 Ne 9:30 .
For at I kan blive ved med at bevare forladelse for jeres synder, skal I give af jeres gods til de fattige, Mosi 4:26 .
De gav af deres gods til de fattige, Alma 1:27 .
Hvis I viser den trængende bort, da er jeres bøn forgæves, Alma 34:28 .
Nefitterne havde alt til fælles, derfor var der ikke fattige og rige, 4 Ne 1:3 .
Mere velsignet er de, der ydmyger sig uden at være nødt til det på grund af fattigdom, Alma 32:4-6, 12-16 .
Velsignede er de fattige i ånden, som kommer til mig, 3 Ne 12:3 (Matt 5:3 ).