Farisæere

En religiøs fraktion blandt jøderne på Det Nye Testamentes tid. Navnet betyder »afsondret«. Farisæerne satte en ære i strengt at overholde Moseloven og at undgå enhver kontakt med hedninger. De troede på et liv efter døden, på opstandelsen og på engle og ånder. De mente, at den mundtlige lov og overleveringerne havde lige så stor betydning som de nedskrevne love. Deres lære reducerede religion til en nøje efterlevelse af regler og opmuntrede til åndelig stolthed. De fik mange jøder til at tvivle på Kristus og hans evangelium. Herren fordømte farisæerne og deres gerninger i Matthæusevangeliet 23; Markusevangeliet 7:1-23 og Lukasevangeliet 11:37-44.