Studiehjælp
Dommerbogen


Dommerbogen

En bog i Det Gamle Testamente. Dommerbogen omhandler israelitternes historie fra Josvas død til Samuels fødsel.

Kapitlerne 1-3 er en indledning til hele Dommerbogen. De forklarer, at fordi israelitterne ikke fordrev deres fjender (Dom 1:16-35), måtte de lide følgerne deraf: En svækket tro, ægteskaber med ikke-troende og afgudsdyrkelse. Kapitlerne 4-5 beretter om Debora og Barak, som udfriede israelitterne fra kana’anæerne. Kapitlerne 6-8 rummer de trosfremmende oplevelser, som Gideon havde, da Herren hjalp ham med at befri Israel for midjanitterne. I kapitlerne 9-12 tjener flere forskellige mænd som dommere i Israel i en periode, hvor de fleste israelitter var frafaldne og blev regeret af fremmede herskere. Kapitlerne 13-16 beretter om den sidste dommer, Samson, og om hans storhed og fald. De sidste kapitler, 17-21, kan opfattes som et efterskrift, der afslører dybden af Israels synder.