Tunge, tungemål Se også Tungemålsgaven Et symbol på tale. De hellige skal styre deres tunge, hvilket vil sige, at de skal vogte deres tale. Tungemål refererer til sprog og folkeslag. Den tid skal komme, da hvert knæ skal bøje sig og hver tunge skal bekende Gud (Es 45:23; Rom 14:11). Du skal vogte din tunge for ondskab, Sl 34:14 (1 Pet 3:10). Den, der vogter sin mund og sin tunge, bevarer sit liv for trængsler, Ordsp 21:23. Hvis man ikke tøjler sin tunge, er ens gudsdyrkelse intet værd, Jak 1:26. Hvis én ikke fejler i tale, er han fuldkommen, Jak 3:1-13. Evangeliet skal forkyndes for alle folkeslag, stammer, tungemål og folk, Åb 14:6-7 (2 Ne 26:13; Mosi 3:13, 20; L&P 88:103; 112:1). Herren tilsteder alle folkeslag, at nogen fra deres eget folkeslag og tungemål skal undervise i hans ord, Alma 29:8. Disse plader skal udgå til alle folkeslag, stammer, tungemål og folk, Alma 37:4. Få mit ord, og så skal din tunge blive løst, L&P 11:21. Enhver skal høre evangeliets fylde på sit eget tungemål, L&P 90:11.