Hebræerbrevet

Paulus skrev dette brev til de jødiske medlemmer af kirken for at overbevise dem om, at vigtige aspekter ved Moseloven var blevet opfyldt i Kristus, og at den var blevet erstattet af Kristi højere lov. Da Paulus vendte tilbage til Jerusalem efter sin tredje missionsrejse (omkring 60 e.Kr.), opdagede han, at mange jødiske medlemmer af kirken stadig efterlevede Moseloven (ApG 21:20). Dette var mindst ti år efter, at et råd i kirken i Jerusalem havde fastslået, at visse af Moselovens ordinancer ikke var nødvendige for de hedningekristnes frelse. Tilsyneladende skrev Paulus kort efter til hebræerne for – ud fra deres egne skrifter og ved sund fornuft – at vise dem, hvorfor de ikke længere skulle efterleve Moseloven. Hebræerbrevet er nu en bog i Det Nye Testamente.

Kapitlerne 1 og 2 forklarer, at Jesus er større end englene. Kapitlerne 3-7 sammenligner Jesus med Moses og med Moseloven og vidner om, at han er større end dem begge. De forklarer også, at det melkisedekske præstedømme er større end det aronske. Kapitlerne 8-9 beskriver, hvordan Moselovens ordinancer beredte folk på Kristi tjenestegerning, og hvordan Kristus er den nye pagts formidler (Alma 37:38-45; L&P 84:21-24). Kapitel 10 er en opfordring til at være flittig og trofast. Kapitel 11 er en forelæsning om tro. Kapitel 12 rummer formaninger og hilsner. Kapitel 13 forklarer ægteskabets agtværdige beskaffenhed og vigtigheden af at være lydig.