Tålmodighed Se også Sagtmodig; Udholdenhed Rolig udholdenhed. Evnen til at udholde trængsler, hån eller overlast uden at beklage eller hævne sig. Vær stille over for Herren, vent på ham, Sl 37:7-8. Den, der er sen til vrede, er meget forstandig, Ordsp 14:29. Ved at holde ud skal I vinde jeres liv, Luk 21:19. Med udholdenhed og den trøst, som skrifterne giver, kan vi fastholde håbet, Rom 15:4. Efterlign dem, som ved tro og tålmodighed arver det, som Gud har lovet, Hebr 6:12-15. Udholdenheden skal føre til fuldendt værk, for at I kan være fuldendte og helstøbte, Jak 1:2-4. I har hørt om Jobs udholdenhed, Jak 5:11. De underordnede sig gladelig og med tålmodighed hele Herrens vilje, Mosi 24:15. Du bar alt dette med tålmodighed, fordi Herren var med dig, Alma 38:4-5. Fortsæt derfor i tålmodighed, indtil I bliver gjort fuldkomne, L&P 67:13.