Daniel
Hovedpersonen i Daniels Bog i Det Gamle Testamente. Han var en af Guds profeter og en mand med stor tro.
Man kender ikke noget til hans forældre, skønt han tilsyneladende var af kongelig afstamning (Dan 1:3). Han blev ført i fangenskab til Babylon, hvor han fik navnet Beltshassar (Dan 1:6-7). Daniel og tre andre fanger nægtede at spise kongens mad af religiøse årsager (Dan 1:8-16).
Daniel vandt yndest hos Nebukadnesar og Dareios, fordi han kunne tyde drømme (Dan 2; 4; 6). Han læste og oversatte også skriften på væggen (Dan 5). Hans fjender lagde råd op imod ham, og han blev kastet i en løvekule, men Herren beskyttede ham (Dan 6).
Daniels Bog
Bogen består af to dele: Kapitlerne 1-6 er beretninger om Daniel og hans tre venner. Kapitlerne 7-12 er profetiske syner, som Daniel så. Bogen forklarer vigtigheden af at være tro mod Gud og illustrerer, at Herren velsigner de trofaste.
Et af bogens vigtige budskaber er tydningen af kong Nebukadnesars drøm. I drømmen beskrives Guds rige i de sidste dage som en sten, der rives løs fra et bjerg. Stenen skal rulle frem, indtil den fylder hele jorden (Dan 2; se også L&P 65:2).