Juda
Omtales i Det Gamle Testamente. Juda var den fjerde søn af Jakob og Lea (1 Mos 29:35; 37:26-27; 43:3, 8; 44:16; 49:8). Jakob gav Juda den velsignelse, at han skulle være den naturlige leder blandt Jakobs sønner, og at Shilo (Jesus Kristus) skulle nedstamme fra ham (1 Mos 49:10).
Judas stamme
Judas stamme indtog en ledende stilling efter erobringen af Kana’an. Dens største rival var Efraims stamme. Moses velsignede Judas stamme (5 Mos 33:7). Efter Salomos tid kom Judas stamme til at udgøre kongeriget Juda.
Kongeriget Juda
I Rehabeams regeringstid blev Salomos besiddelser opdelt i to adskilte kongeriger. Dette skyldtes især den skinsyge, der herskede mellem Efraims og Judas stammer. Det sydlige rige, eller kongeriget Juda, omfattede Judas stamme og størstedelen af Benjamins stamme. Hovedstaden var Jerusalem. Alt i alt var de mere trofaste til at tilbede Jahve end det nordlige rige. Juda var mindre udsat for angreb fra nord og øst, og herredømmet forblev i Davids slægt lige indtil det babyloniske fangenskab. Kongeriget Juda bestod i 135 år efter, at det mere folkerige og mægtige kongerige Israel var faldet.
Judas træstykke
Dette udtryk refererer til Bibelen, som optegnelsen om Judas hus (Ez 37:15-19). I de sidste dage, når de forskellige grene af Israels hus bliver indsamlet, skal deres hellige optegnelser også blive samlet. Disse optegnelser supplerer hinanden og udgør et forenet vidnesbyrd om, at Jesus er Kristus, Israels Gud og hele verdens Gud (JSO, 1 Mos 50:24-36 [Tillæg]; 2 Ne 3; 29 ).