Paulus’ breve

Paulus skrev disse breve til thessalonikerne, mens han var i Korinth under sin anden missionsrejse. Hans virke i Thessalonika beskrives i ApG 17. Han ville gerne tilbage til Thessalonika, men fik ikke mulighed for det (1 Thess 2:18). Han sendte derfor Timotheus dertil for at opmuntre de hellige og bringe ord med tilbage om, hvordan det gik med dem. Det første brev er skrevet som følge af hans taknemlighed ved Timotheus’ hjemkomst. Det andet brev blev skrevet kort tid senere.

Paulus skrev brevene til korintherne under sin tredje missionsrejse som svar på spørgsmål og for at standse uenigheden blandt de hellige i Korinth.

Brevet til galaterne kan være skrevet til mange menigheder i Galatien. Nogle af kirkens medlemmer var ved at forkaste evangeliet til fordel for den jødiske lov. I dette brev forklarer Paulus formålet med Moseloven samt værdien af en åndelig religion.

Brevet til romerne skrev Paulus fra Korinth, til dels for at berede de romerske hellige på det besøg, han håbede at aflægge dem. Dette brev bekræfter også bestemte lærdomme, som nogle jøder, der var blevet omvendt til kristendommen, havde draget i tvivl.

Paulus skrev disse breve under sit første fængselsophold i Rom.

Paulus’ hovedformål med brevet til filipperne var at udtrykke sin taknemlighed for de filippiske hellige og at opmuntre dem i deres fortvivlelse over hans lange indespærring.

Paulus skrev brevet til kolossenserne som følge af et forlydende om, at de kolossensiske hellige var henfaldet til vranglære. De mente, at man opnåede fuldkommenhed alene ved strengt at overholde de ydre love, snarere end ved at udvikle en kristuslignende karakter.

Brevet til efeserne har stor betydning, fordi det rummer Paulus’ belæringer om Kristi kirke.

Brevet til Filemon er et privat brev, der omhandler Onesimos, en slave, der havde berøvet sin herre, Filemon, og var stukket af til Rom. Paulus sendte Onesimos tilbage medbringende et brev, hvori han bad Filemon om at tilgive Onesimos.

Paulus skrev brevet til hebræerne til kirkens jødiske medlemmer for at overbevise dem om, at Moseloven var blevet opfyldt i Kristus, og at den var blevet erstattet af Kristi evangeliums lov.

Paulus skrev disse breve, efter at han var blevet løsladt fra sit første fængselsophold i Rom.

Paulus rejste til Efesos, hvor han efterlod Timotheus, så denne kunne hindre forskellige former for spekulation i at vinde indpas, indtil han selv kunne vende tilbage. Det første brev til Timotheus skrev han muligvis, mens han var i Makedonien. I brevet gav han Timotheus råd og opmuntring, så denne kunne udføre sit hverv.

Paulus skrev brevet til Titus, mens han var løsladt fra fængslet. Han har muligvis været på Kreta, hvor Titus tjente. Brevet handler hovedsagelig om retfærdig levevis og disciplin i kirken.

Paulus skrev sit andet brev til Timotheus under sit andet fængselsophold, kort inden sit martyrium. Brevet indeholder Paulus’ sidste ord og viser, med hvilket mod og hvilken tro han så døden i øjnene.