Mormon, nefitisk profet
En nefitisk profet og hærfører fra Mormons Bog, som førte optegnelserne. Mormon levede omkring 311-385 e.Kr. (Morm 1:2, 6; 6:5-6; 8:2-3). Han blev hærfører som 15-årig og fortsatte som sådan det meste af sit liv (Morm 2:1-2; 3:8-12; 5:1; 8:2-3). Ammaron formanede Mormon til at berede sig til at overtage og føre optegnelserne (Morm 1:2-5; 2:17-18). Da Mormon havde nedskrevet beretningen om sin samtid, skrev han en forkortet udgave af indholdet på Nefis store plader på Mormons plader. Senere overdrog han denne hellige optegnelse til sin søn Moroni. Disse plader udgjorde en del af den optegnelse, som Joseph Smith oversatte Mormons Bog fra.
Mormons Ord
En mindre bog i Mormons Bog. Mormon, som redigerede alle optegnelserne, indføjede dette skrift mellem Amalekis sidste ord i Omnis Bog og indledningen til Mosijas Bog. (Se »En kort forklaring om Mormons Bog« foran i Mormons Bog).
Mormons Bog
En af bøgerne i det samlede værk, der kendes som Mormons Bog. Kapitlerne 1-2 beretter om Ammaron, en nefitisk profet, der fortalte Mormon, hvor og hvornår han skulle afhente pladerne. I samme periode begyndte de store krige, og de tre nefitter blev taget bort på grund af folkets ugudelighed. Kapitlerne 3-4 beskriver, hvordan Mormon kalder folket til omvendelse. Men de var blevet følelseskolde, og der herskede større ugudelighed, end man nogen sinde før havde set det i Israel. Kapitlerne 5-6 omhandler de sidste slag mellem nefitterne og lamanitterne. Mormon omkom sammen med størstedelen af det nefitiske folk. I kapitel 7 kaldte Mormon kort før sin død folket – både sine samtidige og senere generationer – til omvendelse. I kapitlerne 8-9 læser vi, at Mormons søn Moroni til sidst var den eneste nefit, der var tilbage. Han beskrev de sidste blodige begivenheder og det nefitiske folks undergang og skrev et budskab til kommende slægter og læsere af optegnelsen.