Anden Mosebog

Som et andet navn for Anden Mosebog bruges undertiden Exodus, som stammer fra et græsk ord, der betyder »udvandring«. En bog i Det Gamle Testamente, som er skrevet af Moses, og som beskriver israelitternes udvandring fra Egypten. Israels tidlige historie, som vi finder den optegnet i Anden Mosebog, kan inddeles i tre dele: (1) folkets trældom i Egypten, (2) deres udvandring fra Egypten under Moses’ ledelse og (3) deres gudfrygtighed i deres religiøse og deres politiske liv.

Den første del, 2 Mos 1:1-15:21, omhandler Israels undertrykkelse i Egypten, Moses’ tidlige liv og hans kaldelse, udvandringen og indstiftelsen af påsken samt vandringen til Det Røde Hav, udslettelsen af Faraos hær og Moses’ sejrssang.

Den anden del, 2 Mos 15:22-18:27, beretter om Israels udfrielse og begivenhederne på rejsen fra Det Røde Hav til Sinaj, det bitre vand i Mara, hvordan Herren gav dem vagtler og manna, helligholdelse af sabbatten, hvordan de på mirakuløs måde fik vand, mens de var i Refidim, samt slaget mod amalekitterne, Jetros ankomst til lejren og hans råd med hensyn til folkets verdslige ledelse.

Den tredje del, kapitlerne 19-40, omhandler Israels indvielse til Herrens tjeneste under de højtidelige begivenheder på Sinajs bjerg. Herren indviede folket til et kongerige af præster og et helligt folk, han gav dem de ti bud, og han gav anvisninger vedrørende boligen, hvordan den skulle indrettes, og hvordan gudsdyrkelsen skulle finde sted. Derefter følger beretningen om, hvordan folket syndede ved at tilbede en guldkalv, og endelig beretningen om rejsningen af boligen og forberedelsen af præsternes tjeneste i den.