Den magt og myndighed, som Gud overdrager til mennesker, så de på alle måder kan virke til frelse for menneskeheden (L&P 50:26-27 ). Mandlige medlemmer, som bærer præstedømmet, er organiseret i kvorummer og har myndighed til at udføre ordinancer og visse administrative opgaver i kirken.
Det er mig, der har udvalgt jer, Joh 15:16 .
Lad jer selv som levende sten bygges op til et åndeligt hus, et helligt præsteskab, 1 Pet 2:5 .
I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, 1 Pet 2:9 (2 Mos 19:6 ).
Mænd kaldes til højpræster på grund af deres overordentlig store tro og gode gerninger, Alma 13:1-12 .
Jeg giver dig magt til at døbe, 3 Ne 11:21 .
I skal have magt til at give Helligånden, Moro 2:2 .
Jeg vil åbenbare præstedømmet for jer ved profeten Elias’ hånd, L&P 2:1 (JS-H 1:38 ).
Herren bekræftede også et præstedømme på Aron og hans efterkommere, L&P 84:18 .
Dette højere præstedømme forvalter evangeliet, L&P 84:19 .
Han tog Moses ud af deres midte og også det hellige præstedømme, L&P 84:25 .
Præstedømmets ed og pagt beskrives, L&P 84:33-42 .
Præstedømmet er fortsat gennem jeres fædres slægtslinje, L&P 86:8 .
Der er i kirken to præstedømmer, L&P 107:1 .
Det første præstedømme er det hellige præstedømme efter Guds Søns orden, L&P 107:2-4 .
Præstedømmets rettigheder er uadskilleligt forbundet med himlens kræfter, L&P 121:36 .
Ingen magt eller indflydelse kan eller bør fastholdes i kraft af præstedømmet uden at det sker ved overtalelse og uskrømtet kærlighed, L&P 121:41 .
Enhver trofast, værdig mand i kirken kan modtage præstedømmet, OE 2 .