1 Dog skal mulmet ikke være som det, der var under hendes plage, da han først hjemsøgte Zebulons land og Naftalis land let, og siden mere alvorligt hjemsøgte ved vejen til Det Røde Hav på den anden side af Jordan i folkeslagenes Galilæa.

2 De folk, der vandrede i mørke, har set et stort lys; de, der bor i dødsskyggens land, på dem har lyset skinnet.

3 Du har mangfoldiggjort folket og øget glæden – de glæder sig for dig, som glæden over høsten, og som mænd fryder sig, når de deler rovet.

4 For du har brudt hans byrdes åg og stangen over hans skulder, hans undertrykkers kæp.

5 For i alle krigerens slag er der forvirret larm og blodsølede klæder; men dette skal ske med ild og med næring til ilden.

6 For et barn er født os, en søn er givet os; og herredømmet skal ligge på hans skulder; og han skal få navnet Underfuld, Rådgiver, Mægtige Gud, Evige Fader, Fredsfyrsten.

7 På væksten af herredømme og fred er det ingen ende for Davids trone og heller ikke på hans rige for at ordne det og til at grundfæste det med ret og med retfærdighed fra nu af, ja, for evigt. Hærskarers Herres nidkærhed skal udvirke dette.

8 Herren sendte sit ord til Jakob, og det har lyst på Israel.

9 Og hele folket skal kende det, selv Efraim og indbyggerne i Samaria, som siger i stolthed og hjertets hovmod:

10 Murstenene er faldet ned, men vi vil bygge med tilhuggede sten; morbærtræerne er fældet, men vi vil sætte cedertræer i stedet.

11 Derfor skal Herren rejse Resins modstandere mod ham og forene hans fjender.

12 Syrerne forfra og filistrene bagfra; og de skal fortære Israel med opspilet mund. Trods alt dette har hans vrede ikke lagt sig, men hans hånd er stadig strakt ud.

13 For folket vender sig ikke til ham, der slår dem; ej heller søger de Hærskarers Herre.

14 Derfor vil Herren hugge hoved og hale af Israel, gren og siv på én dag.

15 Oldingen, han er hovedet; og profeten, som underviser i løgne, han er halen.

16 Og dette folks ledere får dem til at fejle; og de, der bliver ledt af dem, bliver udryddet.

17 Derfor vil Herren ikke glæde sig over deres unge mænd, ej heller have barmhjertighed med deres faderløse og enker; for hver eneste af dem er en hykler og en misgerningsmand, og hver eneste mund taler dårskab. Trods alt dette har hans vrede ikke lagt sig, men hans hånd er stadig strakt ud.

18 For ugudelighed brænder som ilden; den vil fortære torn og tjørn og vil sætte ild på skovens krat, og de skal blive hvirvlet op, ligesom røg stiger til vejrs.

19 Ved Hærskarers Herres vrede bliver landet formørket, og folket skal være som ildens bytte; ingen skal skåne sin bror.

20 Og han skal rage til sig med den højre hånd og være sulten; og han skal spise med den venstre hånd, og de skal ikke blive mætte; hver eneste skal æde sin egen arms kød –

21 Manasse, Efraim; og Efraim, Manasse; de skal sammen være mod Juda. Trods alt dette har hans vrede ikke lagt sig, men hans hånd er stadig strakt ud.