1 Sandelig, sandelig siger jeg, at jeg ønsker, at I skal give almisser til de fattige, men pas på, at I ikke giver jeres almisser i menneskers påsyn for at blive set af dem, ellers får I ingen løn af jeres Fader, som er i himlen.

2 Derfor, når I giver jeres almisse, så lad ikke blæse i basun foran jer, som hyklerne gør i synagogerne og på gaderne, for at de kan blive æret af mennesker. Sandelig siger jeg jer: De har fået deres løn.

3 Men når du giver almisse, lad da ikke din venstre hånd vide, hvad din højre hånd gør,

4 for at dine almisser kan være i det skjulte; og din Fader, som ser i det skjulte, skal selv belønne dig åbenlyst.

5 Og når du beder, skal du ikke gøre som hyklerne; for de elsker at bede, mens de står i synagogerne og på gadehjørnerne, så de kan blive set af mennesker. Sandelig siger jeg til jer: De har fået deres løn.

6 Men du, når du beder, så gå ind i dit kammer, og når du har lukket din dør, så bed til din Fader, som er i det skjulte; og din Fader, som ser i det skjulte, skal belønne dig åbenlyst.

7 Men når I beder, så brug ikke tomme gentagelser, som hedningerne gør, for de tror, at de vil blive hørt for deres megen tale.

8 Vær I derfor ikke som dem, for jeres Fader ved, hvad I har behov for, før I beder ham.

9 På denne måde skal I derfor bede: Vor Fader, som er i himlen, helliget blive dit navn.

10 Din vilje ske på jorden, som den sker i himlen.

11 Og tilgiv os vor skyld, som vi tilgiver vore skyldnere.

12 Og led os ikke i fristelse, men udfri os fra det onde.

13 For dit er riget og magten og æren for evigt. Amen.

14 For hvis I tilgiver mennesker deres overtrædelser, vil jeres himmelske Fader også tilgive jer;

15 men hvis I ikke tilgiver mennesker deres overtrædelser, vil jeres Fader heller ikke tilgive jer jeres overtrædelser.

16 Endvidere, når I faster, så vær ikke som hyklerne med et trist udseende, for de forvrænger deres ansigtsudtryk, for at de må fremstå for mennesker som fastende. Sandelig siger jeg jer, de har fået deres løn.

17 Men du, når du faster, så salv dit hoved, og vask dit ansigt,

18 for at du ikke skal fremstå som fastende for mennesker, men for din Fader, som er i det skjulte; og din Fader, som ser i det skjulte, skal belønne dig åbenlyst.

19 Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og tyve bryder ind og stjæler;

20 men saml jer skatte i himlen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve hverken bryder ind eller stjæler.

21 For hvor din skat er, der vil også dit hjerte være.

22 Legemets lys er øjet; hvis derfor dit øje er målrettet, vil hele dit legeme være fuld af lys.

23 Men hvis dit øje er ondt, vil hele dit legeme være fuld af mørke. Hvis derfor det lys, der er i dig, er mørke, hvor stort er da ikke det mørke!

24 Ingen kan tjene to herrer; for enten vil han hade den ene og elske den anden, eller også vil han holde sig til den ene og foragte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon.

25 Og se, det skete, at da Jesus havde talt disse ord, så han på de tolv, som han havde udvalgt, og sagde til dem: Husk de ord, som jeg har talt. For se, I er dem, som jeg har udvalgt til at betjene dette folk. Derfor siger jeg til jer: Nær ingen bekymring for jeres liv, hvad I skal spise, eller hvad I skal drikke; ej heller for legemet, hvad I skal klæde jer med. Er ikke livet mere end mad, og legemet mere end klæder?

26 Se luftens fugle, for de sår ikke, ej heller høster de eller samler i lade; dog giver jeres himmelske Fader dem føden. Er I ikke meget bedre end de?

27 Hvem af jer kan ved at bekymre sig lægge en alen til sin vækst?

28 Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Betragt liljerne på marken, hvorledes de vokser; de arbejder ikke, ej heller spinder de,

29 og dog siger jeg til jer, at end ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem.

30 Hvis Gud derfor klæder markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, så vil han også klæde jer, hvis I ikke er lidettroende.

31 Nær derfor ingen bekymring og sig: Hvad skal vi spise? eller: Hvad skal vi drikke? eller: Hvormed skal vi klæde os?

32 For jeres himmelske Fader ved, at I har behov for alt dette.

33 Men søg I først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt dette gives jer i tilgift.

34 Nær derfor ingen bekymring for dagen i morgen, for dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage.