1 Og det skete, at han befalede dem, at de skulle skrive de ord, som Faderen havde givet til Malakias, og som han ville berette for dem. Og det skete, at efter at de var blevet skrevet, udlagde han dem. Og disse er de ord, han berettede for dem, og som lød: Så sagde Faderen til Malakias: Se, jeg vil sende mit sendebud, og han skal berede vejen for mig, og Herren, som I søger, skal pludselig komme til sit tempel, ja, pagtens sendebud, som I fryder jer ved; se, han kommer, siger Hærskarers Herre.

2 Men hvem kan udholde den dag, han kommer, og hvem skal bestå, når han viser sig? For han er som en smelters ild og som en tvætters lud.

3 Og han skal sidde som en, der smelter og renser sølv; og han skal rense Levis sønner og lutre dem som guld og sølv, så de kan bringe Herren et offer i retfærdighed.

4 Da skal Judas og Jerusalems ofre være Herren til behag som i fordums dage og som i svundne år.

5 Og jeg vil komme jer nær for at dømme; og jeg vil blive et hurtigt vidne mod troldmændene og mod ægteskabsbryderne og mod menederne og mod dem, som undertrykker daglejeren med hensyn til hans løn, enken og den faderløse, og som afviser den fremmede, og ikke frygter mig, siger Hærskarers Herre.

6 For jeg er Herren, jeg forandrer mig ikke; derfor bliver I, Jakobs sønner, ikke opslugt.

7 Helt fra jeres fædres dage er I afveget fra mine ordinancer og har ikke levet efter dem. Vend om til mig, så vil jeg vende om til jer, siger Hærskarers Herre. Men I siger: I hvad skal vi vende om?

8 Vil et menneske røve fra Gud? Ikke desto mindre har I røvet fra mig! Men I siger: Hvori har vi røvet fra dig? I tiende og offergaver.

9 I er forbandede med en forbandelse, for I har røvet fra mig, ja, hele folket.

10 Bring I hele tienden til forrådshuset, så der kan være mad i mit hus; og prøv mig nu hermed, siger Hærskarers Herre, om jeg ikke vil åbne jer himlens vinduer og øse en velsignelse ud over jer, så der ikke vil være plads nok til at modtage den.

11 Og jeg vil irettesætte æderen for jeres skyld, og han skal ikke ødelægge jordens frugt; ej heller skal jeres vinstok smide sin frugt på marken før tid, siger Hærskarers Herre.

12 Og alle folkeslag skal kalde jer velsignede, for I skal blive et dejligt land, siger Hærskarers Herre.

13 Jeres ord har været hårde imod mig, siger Herren. Ikke desto mindre siger I: Hvad har vi talt imod dig?

14 I har sagt: Det er nyttesløst at tjene Gud, og hvad gavner det, at vi har levet efter hans ordinancer, og at vi har vandret sørgende for Hærskarers Herre?

15 Og nu priser vi de stolte lykkelige; ja, de, der øver ugudelighed, klarer sig godt; ja, de, der frister Gud, slipper endog godt fra det.

16 Da talte de, som frygtede Herren, ofte, den ene med den anden, og Herren lyttede og hørte efter, og en mindebog blev skrevet for ham om dem, der frygtede Herren, og som tænkte på hans navn.

17 Og de skal være mine, siger Hærskarers Herre, på den dag, da jeg samler mine juveler, og jeg vil skåne dem, som en mand skåner sin egen søn, som tjener ham.

18 Da skal I vende om og skelne mellem den retfærdige og den ugudelige, mellem den, der tjener Gud, og den, der ikke tjener ham.