1 Se, nu skete det, at da Jesus havde talt disse ord, så han sig igen omkring på mængden, og han sagde til dem: Se, min tid er for hånden.

2 Jeg fornemmer, at I er svage, at I ikke kan forstå alle mine ord, som jeg er blevet befalet af Faderen at tale til jer på dette tidspunkt.

3 Gå derfor til jeres hjem, og grund over det, som jeg har sagt, og bed Faderen i mit navn om, at I må forstå, og bered jeres sind til morgendagen, så kommer jeg til jer igen.

4 Men nu drager jeg til Faderen og også hen for at vise mig for Israels tabte stammer, for de er ikke tabt for Faderen, for han ved, hvor han har ført dem hen.

5 Og det skete, at da Jesus havde talt således, kastede han igen blikket omkring på mængden og så, at de var rørt til tårer og så vedholdende på ham, som om de ville bede ham om at blive lidt længere hos sig.

6 Og han sagde til dem: Se, mit indre er fyldt af medfølelse for jer.

7 Har I nogen blandt jer, som er syge? Bring dem herhen. Har I nogen, der er lamme eller blinde eller halte eller vanføre eller spedalske, eller som er krøblinger, eller som er døve, eller som er plaget på anden måde? Bring dem herhen, og jeg vil helbrede dem, for jeg har medfølelse med jer; mit indre er fyldt af barmhjertighed.

8 For jeg fornemmer, at I ønsker, at jeg skal vise for jer, hvad jeg har gjort for jeres brødre ved Jerusalem, for jeg ser, at jeres tro er tilstrækkelig til, at jeg kan helbrede jer.

9 Og det skete, at da han således havde talt, kom hele mængden, alle som én, frem med deres syge og deres plagede og deres lamme og med deres blinde og med deres stumme og med alle dem, der på en eller anden måde var plaget; og han helbredte dem hver og en, efterhånden som de blev ført frem for ham.

10 Og alle, både de, der var blevet helbredt, og de, der var raske, bøjede sig ned for hans fødder og tilbad ham; og så mange, som kunne komme frem for mængden, kyssede hans fødder, således at de badede hans fødder med deres tårer.

11 Og det skete, at han befalede dem, at deres små børn skulle bringes frem.

12 Så de bragte deres små børn frem og satte dem ned på jorden rundt omkring ham, og Jesus stod midt blandt dem, og mængden gav plads, indtil de alle var blevet bragt frem til ham.

13 Og det skete, at da de alle var blevet bragt frem, og Jesus stod midt blandt dem, befalede han mængden, at de skulle knæle ned på jorden.

14 Og det skete, at da de havde knælet ned på jorden, sukkede Jesus ved sig selv og sagde: Fader, jeg er foruroliget på grund af ugudeligheden blandt de folk, som er af Israels hus.

15 Og da han havde sagt disse ord, knælede han også selv ned på jorden; og se, han bad til Faderen, og det, som han bad, kan ikke skrives; og mængden, som hørte ham, aflagde vidnesbyrd.

16 Og på denne måde aflægger de vidnesbyrd: Aldrig før har øjet set, ej heller har øret hørt så store og vidunderlige ting, som vi så og hørte Jesus sige til Faderen.

17 Og ingen tunge kan udtale, ej heller kan noget menneske skrive, ej heller kan menneskehjertet fatte så store og vidunderlige ting, som vi både så og hørte Jesus sige; og ingen kan fatte den glæde, som fyldte vor sjæl på det tidspunkt, vi hørte ham bede til Faderen for os.

18 Og det skete, at da Jesus var færdig med at bede til Faderen, rejste han sig; men så stor var mængdens glæde, at de var overvældede.

19 Og det skete, at Jesus talte til dem og bød dem rejse sig.

20 Og de rejste sig op fra jorden, og han sagde til dem: Velsignede er I på grund af jeres tro. Og se nu, min glæde er fuldkommen.

21 Og da han havde sagt disse ord, græd han, og mængden aflægger vidnesbyrd om det, og han tog deres små børn, et efter et, og velsignede dem og bad til Faderen for dem.

22 Og da han havde gjort dette, græd han igen;

23 og han talte til mængden og sagde til dem: Se jeres små.

24 Og da de så op for at se dem, kastede de blikket mod himlen, og de så himlene åbne, og de så engle stige ned fra himlen, som var det midt gennem ild, og de kom ned og omgav de små, og de blev omringet af ild; og englene betjente dem.

25 Og mængden så og hørte og aflægger vidnesbyrd; og de ved, at deres vidnesbyrd er sandt, for de så og hørte det alle sammen hver især; og i antal var de omtrent to tusinde og fem hundrede sjæle, og de omfattede mænd, kvinder og børn.