1 Og det skete, at han befalede mængden, at de skulle høre op med at bede, og også sine disciple. Og han befalede dem, at de ikke skulle høre op med at bede i hjertet.

2 Og han befalede dem, at de skulle rejse sig op og stå på benene. Og de rejste sig op og stod på benene.

3 Og det skete, at han igen brød brødet og velsignede det og gav disciplene at spise.

4 Og da de havde spist, befalede han dem, at de skulle bryde brødet og give det til mængden.

5 Og da de havde givet det til mængden, gav han dem også vin at drikke og befalede dem, at de skulle give den til mængden.

6 Se, der var hverken blevet bragt brød eller vin af disciplene, ej heller af mængden;

7 men han gav dem i sandhed brød at spise og også vin at drikke.

8 Og han sagde til dem: Den, der spiser dette brød, spiser af mit legeme for sin sjæl; og den, der drikker af denne vin, drikker af mit blod for sin sjæl; og hans sjæl skal aldrig hungre eller tørste, men skal være mæt.

9 Se, da mængden alle havde spist og drukket, se, da blev de fyldt af Ånden; og de råbte med én røst og gav pris til Jesus, som de både så og hørte.

10 Og det skete, at da de alle havde givet pris til Jesus, sagde han til dem: Se, nu fuldfører jeg den befaling, som Faderen har befalet mig angående dette folk, som er en rest af Israels hus.

11 I husker, at jeg talte til jer og sagde, at når Esajas’ ord skulle opfyldes – se, de er skrevet, I har dem hos jer, gransk dem derfor –

12 og sandelig, sandelig siger jeg til jer, at når de bliver opfyldt, så opfyldes den pagt, som Faderen har sluttet med sit folk, o Israels hus.

13 Og da skal de rester, som er spredt omkring på jordens overflade, blive indsamlet fra øst og fra vest og fra syd og fra nord, og de skal blive bragt til kundskab om Herren deres Gud, som har forløst dem.

14 Og Faderen har befalet mig, at jeg skal give jer dette land som jeres arvelod.

15 Og jeg siger jer, at hvis ikke-jøderne ikke omvender sig efter den velsignelse, som de skal få, efter at de har spredt mit folk –

16 da skal I, som er en rest af Jakobs hus, gå ud blandt dem; og I skal være midt blandt dem, som skal være mange; og I skal være blandt dem som en løve blandt skovens dyr og som en ung løve blandt fåreflokkene, som, hvis den går igennem dem, både træder ned og flår i stykker; og ingen kan udfri dem.

17 Din hånd skal løftes mod dine modstandere, og alle dine fjender skal tilintetgøres.

18 Og jeg vil samle mit folk sammen, som en mand samler sine neg på gulvet.

19 For jeg vil gøre mit folk, med hvem Faderen har sluttet pagt, ja, jeg vil gøre dine horn til jern og jeg vil gøre dine klove til bronze. Og du skal knuse mange folk; og jeg vil hellige deres bytte til Herren, og deres gods til hele jordens Herre. Og se, jeg er ham, som gør det.

20 Og det skal ske, siger Faderen, at min retfærdigheds sværd skal hænge over dem på den dag; og medmindre de omvender sig, skal det falde på dem, siger Faderen, ja, på alle de ikke-jødiske folkeslag.

21 Og det skal ske, at jeg vil grundfæste mit folk, o Israels hus.

22 Og se, dette folk vil jeg grundfæste i dette land som en opfyldelse af den pagt, som jeg sluttede med jeres fader Jakob; og det skal blive et nyt Jerusalem. Og himlens kræfter skal være midt blandt dette folk; ja, selv jeg vil være midt blandt jer.

23 Se, jeg er den, om hvem Moses talte, da han sagde: En profet som mig vil Herren jeres Gud lade fremstå for jer af jeres brødre; ham skal I høre i alt, hvad end han vil sige til jer. Og det skal ske, at hver sjæl, som ikke vil høre på den profet, skal blive forstødt af folket.

24 Sandelig siger jeg til jer, ja, og alle profeterne fra Samuel og dem, som følger efter, så mange, som har talt, har vidnet om mig.

25 Og se, I er profeternes børn, og I er af Israels hus, og I er med i den pagt, som Faderen sluttede med jeres fædre, idet han sagde til Abraham: Og i dine efterkommere skal alle jordens slægter blive velsignet.

26 Faderen har oprejst mig for jer først og sendt mig for at velsigne jer ved at vende hver af jer fra jeres syndighed; og dette fordi I er pagtens børn –

27 og efter at I er blevet velsignet, da opfylder Faderen den pagt, som han sluttede med Abraham, idet han sagde: I dine efterkommere skal alle jordens stammer blive velsignet – så Helligånden udøses over ikke-jøderne ved mig, hvilken velsignelse til ikke-jøderne skal gøre dem mægtige, mere end alle andre, så de vil sprede mit folk, o Israels hus.

28 Og de skal være en svøbe for folket i dette land. Alligevel, når de har modtaget mit evangeliums fylde, da vil jeg, hvis de forhærder hjertet mod mig, gengælde deres syndighed på deres eget hoved, siger Faderen.

29 Og jeg vil erindre den pagt, som jeg har sluttet med mit folk, og jeg har sluttet pagt med dem om, at jeg vil samle dem sammen, når jeg anser tiden for at være inde, at jeg igen vil give dem deres fædres land som deres arvelod, hvilket er Jerusalems land, som er det forjættede land for dem for evigt, siger Faderen.

30 Og det skal ske, at den tid kommer, da mit evangeliums fylde skal blive prædiket for dem.

31 Og de skal tro på mig, at jeg er Jesus Kristus, Guds Søn, og skal bede til Faderen i mit navn.

32 Da skal deres vægtere opløfte deres røst, og med forenet røst skal de synge, for de skal se med egne øjne.

33 Da vil Faderen samle dem sammen igen og give dem Jerusalem som deres arveland.

34 Da skal de bryde ud i glæde: Syng sammen, I Jerusalems øde steder, for Faderen har trøstet sit folk, han har forløst Jerusalem.

35 Faderen har blottet sin hellige arm for øjnene af alle folkeslagene; og alle jordens ender skal se Faderens frelse; og Faderen og jeg er ét.

36 Og da skal det opfyldes, som står skrevet: Vågn op, vågn op igen, og ifør dig din styrke, o Zion; ifør dig dine smukke klæder, o Jerusalem, du hellige by, for fra nu af skal de uomskårne og de urene aldrig mere komme ind i dig.

37 Ryst støvet af dig; rejs dig, tag sæde, o Jerusalem; løsgør dig af dine halslænker, o du fangne Zions datter.

38 For så siger Herren: I har solgt jer selv for intet, og I skal forløses uden penge.

39 Sandelig, sandelig siger jeg til jer, at mit folk skal kende mit navn; ja, på den dag skal de vide, at jeg er ham, som taler.

40 Og da skal de sige: Hvor herlige på bjergene er ikke fødderne af ham, som bringer gode tidender til dem; som forkynder fred; som bringer gode tidender til dem om godt; som forkynder frelse; som siger til Zion: Din Gud regerer!

41 Og da skal et råb gå ud: Bryd op, bryd op, drag ud derfra, rør ikke det, der er urent; drag ud af hendes midte; vær rene, I, som bærer Herrens kar.

42 For I skal ikke drage ud i hast, ej heller drage ud ved flugt, for Herren vil gå foran jer, og Israels Gud skal være jeres bagtrop.

43 Se, min tjener vil handle klogt; han skal ophøjes og prises og være højt æret.

44 Ligesom mange blev forbavset over dig – hans ansigt var så forpint, mere end noget menneske, og hans legeme mere end menneskenes børn –

45 således skal han bestænke mange folkeslag; kongerne skal lukke munden over for ham, for det, som ikke var blevet dem fortalt, skal de se, og det, som de ikke havde hørt, skal de fatte.

46 Sandelig, sandelig siger jeg til jer, alt dette skal visselig ske, ligesom Faderen har befalet mig. Da skal denne pagt, som Faderen har sluttet med sit folk, blive opfyldt, og da skal Jerusalem igen bebos af mit folk, og det skal være deres arveland.