1 Og se, det skete, at der ifølge vor optegnelse, og vi ved, at vor optegnelse er sand, for se, det var en retfærdig mand, der førte optegnelsen – for han gjorde i sandhed mange mirakler i Jesu navn, og der var ingen, der kunne gøre et mirakel i Jesu navn, medmindre han var renset helt og aldeles for al sin ugudelighed –

2 og se, det skete, hvis der ikke er blevet begået nogen fejl af denne mand i opregningen af vor tid, at det treogtredivte år var gået.

3 Og folket begyndte med stor alvor at se efter det tegn, som var blevet givet af profeten Samuel, lamanitten, ja, efter det tidspunkt, da der skulle være mørke over landets overflade i et tidsrum af tre dage.

4 Og der opstod stor tvivl og mange mundhuggerier blandt folket, til trods for at der var blevet givet så mange tegn.

5 Og det skete i det fireogtredivte år i den første måned på den fjerde dag i måneden, at der rejste der sig en vældig storm, en sådan som man aldrig før havde set i hele landet.

6 Og der var også et stort og skrækkeligt uvejr, og der var en så skrækkelig torden, at den rystede hele jorden, som om den var ved at sønderdeles.

7 Og der var overordentlig skarpe lyn, sådanne som man aldrig før havde set i landet.

8 Og byen Zarahemla brød i brand.

9 Og byen Moroni sank ned i havets dyb, og dens indbyggere druknede.

10 Og jorden blev væltet ind over byen Moroniha, så der i stedet for byen blev et stort bjerg.

11 Og der fandt en stor og skrækkelig ødelæggelse sted i landet mod syd.

12 Men se, der fandt en endnu større og mere skrækkelig ødelæggelse sted i landet mod nord; for se, hele landets overflade blev forandret som følge af uvejret og hvirvelvindene og tordenen og lynene og hele jordens overordentlig store skælven.

13 Og hovedvejene blev brudt op, og de jævne veje blev ødelagt, og mange jævne steder blev ujævne.

14 Og mange store og betydelige byer sank, og mange brændte, og mange rystede, til bygningerne deri var faldet til jorden, og indbyggerne deri var blevet slået ihjel, og stederne var ladt øde.

15 Og der var nogle byer, som blev stående; men skaden deri var overordentlig stor, og der var mange i dem, der blev slået ihjel.

16 Og der var nogle, der blev ført bort af hvirvelvinden, og hvor de blev ført hen, ved ingen, ud over at man ved, at de blev ført bort.

17 Og således blev hele jordens overflade deformeret som følge af uvejret og tordenen og lynene og jordens skælven.

18 Og se, klipperne blev brudt i to stykker, de blev brudt op overalt på hele jordens overflade i en sådan grad, at de blev fundet som brudte stykker og fulde af sprækker og revner på hele landets overflade.

19 Og det skete, at da tordenen og lynene og stormen og uvejret og jordens skælven hørte op – for se, de varede i et tidsrum af omtrent tre timer; og det blev sagt af nogle, at tiden havde været længere; alligevel skete alle disse store og skrækkelige ting i løbet af et tidsrum af omtrent tre timer – og se, da kom der mørke over hele landets overflade.

20 Og det skete, at der kom tæt mørke over hele landets overflade i en sådan grad, at de af dets indbyggere, som ikke var faldet, kunne føle disen af mørke.

21 Og man kunne ikke tænde noget lys på grund af mørket, hverken tællelys eller fakler, ej heller kunne man tænde ild med deres fine og overordentlig tørre træ, så man kunne overhovedet ikke tænde noget lys;

22 og der var ikke noget lys at se, hverken ild eller glimt, hverken solen eller månen eller stjernerne, for så tæt var den tåge af mørke, som lå over landets overflade.

23 Og det skete, at den varede i et tidsrum af tre dage, så der intet lys var at se; og der var bestandig stor sørgen og hylen og gråd blandt hele folket; ja, stor var folkets stønnen som følge af mørket og den store ødelæggelse, som var kommet over dem.

24 Og på et sted hørte man dem råbe og sige: O, gid vi havde omvendt os før denne store og skrækkelige dag, og da ville vore brødre være blevet skånet, og de ville ikke være blevet brændt i den store by Zarahemla.

25 Og på et andet sted hørte man dem råbe og sørge og sige: O, gid vi havde omvendt os før denne store og skrækkelige dag og ikke havde dræbt og stenet profeterne og stødt dem ud, så ville vore mødre og vore skønne døtre og vore børn være blevet skånet og ikke være blevet begravet i den store by Moroniha. Og således var folkets hylen stor og skrækkelig.