1 Og det skete, at Eters dage var i Coriantumrs dage; og Coriantumr var konge over hele landet.

2 Og Eter var Herrens profet; derfor trådte Eter frem i Coriantumrs dage og begyndte at profetere for folket, for han kunne ikke holdes tilbage på grund af Herrens Ånd, som var i ham.

3 For han råbte fra om morgenen, lige indtil solen gik ned, mens han formanede folket til at tro på Gud til omvendelse, for at de ikke skulle blive udryddet, og sagde til dem, at ved tro bliver alt opfyldt.

4 Derfor kan den, der tror på Gud, med vished håbe på en bedre verden, ja, en plads ved Guds højre hånd, hvilket håb kommer af tro og udgør et anker for menneskenes sjæl, som vil gøre dem sikre og standhaftige, altid rige på gode gerninger, og lede dem til at herliggøre Gud.

5 Og det skete, at Eter profeterede store og forunderlige ting for folket, som de ikke troede, fordi de ikke så dem.

6 Og nu vil jeg, Moroni, sige noget angående dette; jeg vil vise verden, at tro er det, som man håber på og ikke ser; bestrid det derfor ikke, fordi I ikke ser det, for I modtager intet vidnesbyrd, førend jeres tro er blevet prøvet.

7 For det var ved tro, at Kristus viste sig for vore fædre, efter at han var opstået fra de døde; og han viste sig ikke for dem, førend de havde tro på ham; derfor må det nødvendigvis være sådan, at nogen havde tro på ham, for han viste sig ikke for verden.

8 Men på grund af menneskenes tro har han vist sig for verden og herliggjort Faderens navn og beredt en vej, så andre derved kan blive delagtige i den himmelske gave, så de kan have håb om det, som de ikke har set.

9 Derfor kan også I have håb og blive delagtige i gaven, hvis I blot vil have tro.

10 Se, det var ved tro, at de gamle blev kaldet efter Guds hellige orden.

11 Derfor, ved tro blev Moseloven givet. Men ved sin gave, sin Søn, har Gud beredt en mere fortrinlig vej, og det er ved tro, at den er blevet opfyldt.

12 For hvis der ikke er nogen tro blandt menneskenes børn, kan Gud ikke udføre noget mirakel blandt dem; derfor viste han sig ikke, førend de troede.

13 Se, det var Almas og Amuleks tro, som fik fængslet til at styrte til jorden.

14 Se, det var Nefis og Lehis tro, der udvirkede forandringen af lamanitterne, så de blev døbt med ild og med Helligånden.

15 Se, det var Ammons og hans brødres tro, der udvirkede så stort et mirakel blandt lamanitterne.

16 Ja, og alle de, der udvirkede mirakler, udvirkede dem ved tro, både de, der levede før Kristus, og også de, der levede efter.

17 Og det var ved tro, at de tre disciple fik et løfte om, at de ikke skulle smage døden; og de fik ikke løftet, førend de troede.

18 Og der er heller ikke nogen, der på noget tidspunkt har udvirket mirakler, førend de troede; derfor troede de først på Guds Søn.

19 Og der var mange, hvis tro var så overordentlig stærk, selv før Kristus kom, at de ikke kunne holdes uden for sløret, men som i sandhed med øjnene så det, som de havde set med troens øje, og de var glade.

20 Og se, vi har set i denne optegnelse, at en af disse var Jereds bror, for så stor var hans tro på Gud, at da Gud rakte fingeren frem, kunne han ikke skjule den for Jereds brors øjne på grund af sit ord, som han havde talt til ham, hvilket ord han havde fået ved tro.

21 Og efter at Jereds bror havde set Herrens finger, kunne Herren på grund af det løfte, som Jereds bror havde fået ved tro, ikke skjule noget for hans øjne; derfor viste han ham alt, for han kunne ikke længere holdes uden for sløret.

22 Og det er ved tro, at mine fædre har fået det løfte, at dette skal komme til deres brødre ved ikke-jøderne; derfor har Herren, ja, Jesus Kristus selv, befalet mig.

23 Og jeg sagde til ham: Herre, ikke-jøderne vil gøre nar af dette på grund af vor svaghed med hensyn til at skrive, for Herre, du har gjort os mægtige med hensyn til ord ved tro, men du har ikke gjort os mægtige med hensyn til at skrive, for du har gjort det således, at hele dette folk kan tale meget på grund af Helligånden, som du har givet dem;

24 og du har gjort det således, at vi kun kan skrive lidt på grund af vore hænders kejtethed. Se, du har ikke gjort os mægtige med hensyn til at skrive, ligesom Jereds bror, for du gjorde ham i stand til, at det, som han skrev, blev mægtigt ligesom du, til med kraft at få mennesker til at læse det.

25 Du har også gjort vore ord kraftige og mægtige, så vi ikke engang kan skrive dem, når vi derfor skriver, ser vi vor svaghed og snubler på grund af sammensætningen af vore ord, og jeg frygter, at ikke-jøderne vil gøre nar af vore ord.

26 Og da jeg havde sagt dette, talte Herren til mig og sagde: Tåber gør nar, men de skal sørge; og min nåde er tilstrækkelig for de sagtmodige, så de ikke vil drage fordel af jeres svaghed;

27 og hvis menneskene kommer til mig, vil jeg vise dem deres svaghed. Jeg giver menneskene svaghed, så de kan være ydmyge; og min nåde er tilstrækkelig for alle mennesker, som ydmyger sig for mig; for hvis de ydmyger sig for mig og har tro på mig, så vil jeg gøre det svage stærkt for dem.

28 Se, jeg vil vise ikke-jøderne deres svaghed, og jeg vil vise dem, at tro, håb og næstekærlighed fører til mig – kilden til al retfærdighed.

29 Og da jeg, Moroni, havde hørt disse ord, var jeg trøstet og sagde: O Herre, din retfærdige vilje ske, for jeg ved, at du virker for menneskenes børn i forhold til deres tro.

30 For Jereds bror sagde til bjerget Zerin: Flyt dig! og det blev flyttet. Og hvis han ikke havde haft tro, ville det ikke have flyttet sig, altså virker du, efter at mennesker har fået tro.

31 For således gav du dig til kende for dine disciple, for efter at de havde fået tro og talte i dit navn, viste du dig for dem i stor kraft.

32 Og jeg husker også, at du har sagt, at du har beredt et hus for mennesket, ja, blandt din Faders boliger, hvorfor mennesket kan få et mere fortrinligt håb; derfor må mennesket håbe, ellers kan det ikke få en arv i det sted, som du har beredt.

33 Og videre husker jeg, at du har sagt, at du har elsket verden så meget, at du har nedlagt dit liv for verden, for at du kunne tage det op igen for at berede et sted for menneskenes børn.

34 Og se, jeg ved, at denne kærlighed, som du har næret til menneskenes børn, er næstekærlighed; derfor, medmindre menneskene nærer næstekærlighed, kan de ikke arve det sted, som du har beredt i din Faders boliger.

35 Derfor ved jeg ud fra det, som du har sagt, at hvis ikke-jøderne ikke nærer næstekærlighed på grund af vor svaghed, at du da vil prøve dem og tage deres talent fra dem, ja, det, som de har modtaget, og give det til dem, som skal have mere rigeligt.

36 Og det skete, at jeg bad til Herren om, at han ville skænke ikke-jøderne nåde, så de kunne nære næstekærlighed.

37 Og det skete, at Herren sagde til mig: Om de ikke nærer næstekærlighed, så betyder det ikke noget for dig, for du har været trofast; derfor skal dine klæder blive gjort rene. Og fordi du har set din svaghed, skal du blive gjort stærk, ja, så du kan sætte dig på den plads, som jeg har beredt i min Faders boliger.

38 Og nu byder jeg, Moroni, farvel til ikke-jøderne, ja, og også til mine brødre, som jeg elsker, indtil vi skal mødes for Kristi dommersæde, hvor alle mennesker skal vide, at mine klæder ikke er plettet af jeres blod.

39 Og da skal I vide, at jeg har set Jesus, og at han har talt med mig ansigt til ansigt, og at han fortalte om dette med tydelig ydmyghed, ligesom et menneske taler med et andet, på mit eget sprog;

40 og kun lidt af det har jeg skrevet på grund af min svage evne til at skrive.

41 Og se, jeg vil anbefale jer at søge denne Jesus, om hvem profeterne og apostlene har skrevet, så den nåde, der er i Gud Faderen og også i Herren Jesus Kristus og i Helligånden, som aflægger vidnesbyrd om dem, må være og forblive i jer for evigt. Amen.