1 Og det skete, at lamanitterne ikke drog ud til kamp igen, førend der var gået yderligere ti år. Og se, jeg havde beskæftiget mit folk, nefitterne, med at forberede deres jorder og deres våben til det tidspunkt, da de skulle i kamp.

2 Og det skete, at Herren sagde til mig: Råb til dette folk: Omvend jer, og kom til mig, og bliv døbt, og opbyg min kirke igen, så skal I blive skånet.

3 Og jeg råbte til dette folk, men det var forgæves; og de indså ikke, at det var Herren, der havde skånet dem og skænket dem en mulighed for omvendelse. Og se, de forhærdede hjertet mod Herren deres Gud.

4 Og det skete, efter at dette tiende år var gået, hvilket i alt var tre hundrede og tres år fra Kristi komme, at lamanitternes konge sendte mig et brev, som gav mig kendskab til, at de var ved at berede sig på igen at drage ud for at kæmpe mod os.

5 Og det skete, at jeg foranledigede, at mit folk skulle samle sig i landet Ødelæggelse i en by, som lå i grænseegnene ved det smalle pas, som førte ind i landet mod syd.

6 Og dér opstillede vi vore hære for at kunne standse lamanitternes hære, så de ikke skulle sætte sig i besiddelse af nogen af vore lande, derfor befæstede vi os mod dem af al vor magt.

7 Og det skete i det tre hundrede og enogtresindstyvende år, at lamanitterne kom ned til byen Ødelæggelse for at kæmpe mod os; og det skete, at vi i det år slog dem, således at de igen vendte tilbage til deres egne lande.

8 Og i det tre hundrede og toogtresindstyvende år kom de igen ned for at kæmpe. Og vi slog dem igen og slog et stort antal af dem ihjel, og deres døde blev kastet i havet.

9 Og se, på grund af dette store, som mit folk nefitterne havde gjort, begyndte de at prale af deres egen styrke og begyndte at sværge ved himlene, at de ville hævne sig over blodet fra deres brødre, som var blevet slået ihjel af deres fjender.

10 Og de svor ved himlene og også ved Guds trone, at de ville drage op for at kæmpe mod deres fjender og ville udrydde dem fra landets overflade.

11 Og det skete, at jeg, Mormon, fra dette tidspunkt af fuldstændig nægtede at være hærfører og leder for dette folk på grund af deres ugudelighed og vederstyggelighed.

12 Se, jeg havde ført dem, til trods for deres ugudelighed havde jeg mange gange ført dem i kamp og havde elsket dem af hele mit hjerte med Guds kærlighed, som var i mig, og min sjæl var blevet udøst i bøn til min Gud den hele dag for dem; alligevel skete det uden tro på grund af deres hjertes hårdhed.

13 Og tre gange har jeg udfriet dem af deres fjenders hænder, og de har ikke omvendt sig fra deres synder.

14 Og da de havde svoret ved alt, hvad der var blevet dem forbudt af vor Herre og frelser Jesus Kristus, at de ville drage op mod deres fjender for at kæmpe og hævne sig over blodet fra deres brødre, se, da kom Herrens røst til mig og sagde:

15 Hævnen er min, og jeg vil gengælde; og fordi dette folk ikke omvendte sig, efter at jeg havde udfriet dem, se, da skal de blive tilintetgjort fra jordens overflade.

16 Og det skete, at jeg fuldstændig nægtede at drage op mod mine fjender; og jeg gjorde, ligesom Herren havde befalet mig; og jeg stod som et passivt vidne for over for verden at tilkendegive det, som jeg så og hørte i overensstemmelse med tilkendegivelserne fra Ånden, som havde vidnet om det tilkommende.

17 Derfor skriver jeg til jer, ikke-jøder, og også til jer, Israels hus, så I, når værket begynder, skal være ved at berede jer på at vende tilbage til jeres arveland.

18 Ja, se, jeg skriver til alle jordens ender, ja, til jer, Israels tolv stammer, som skal blive dømt efter jeres gerninger af de tolv, som Jesus valgte til at være sine disciple i Jerusalems land.

19 Og jeg skriver også til resten af dette folk, som også skal blive dømt af de tolv, som Jesus valgte i dette land; og de skal blive dømt af de andre tolv, som Jesus valgte i Jerusalems land.

20 Og dette tilkendegiver Ånden for mig, derfor skriver jeg til jer alle. Og af denne årsag skriver jeg til jer, for at I kan vide, at I alle skal stå for Kristi dommersæde, ja, hver sjæl som tilhører hele Adams menneskelige slægt; og I skal stå frem for at blive dømt efter jeres gerninger, hvad enten de er gode eller onde;

21 og også for at I kan tro på Jesu Kristi evangelium, som I skal have blandt jer; og også for at jøderne, Herrens pagtsfolk, skal have endnu et vidne foruden ham, som de så og hørte, om at Jesus, som de slog ihjel, var den sande Kristus og den sande Gud.

22 Og jeg ville ønske, at jeg kunne formå alle jer jordens ender til at omvende jer og berede jer til at stå for Kristi dommersæde.