1 Og nu taler jeg om dåb. Se, ældster, præster og lærere blev døbt; og de blev ikke døbt, medmindre de frembragte frugt, som viste, at de var værdige dertil.

2 Ej heller modtog de nogen til dåb, medmindre de trådte frem med et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd og vidnede for kirken, at de oprigtigt omvendte sig fra alle deres synder.

3 Og ingen blev modtaget til dåb, medmindre de påtog sig Kristi navn og havde en fast beslutning om at ville tjene ham til enden.

4 Og efter at de var blevet modtaget til dåb og var blevet påvirket og renset ved Helligåndens kraft, blev de regnet blandt Kristi kirkes folk; og deres navne blev nedskrevet, så de kunne blive husket og få næring ved Guds gode ord for at holde dem på den rette vej og sørge for, at de bestandig var opmærksomme på bøn, idet de alene stolede på Kristi fortjenester, han som var deres tros ophavsmand og fuldender.

5 Og kirken mødtes ofte for at faste og for at bede og for at tale, den ene med den anden, om deres sjæls velfærd.

6 Og de mødtes ofte for at nyde brød og vin til erindring om Herren Jesus.

7 Og de var omhyggelige med at sikre, at der ikke var nogen ugudelighed blandt dem; og de, som man fandt begik misgerninger, og som tre vidner fra kirken dømte skyldige over for ældsterne, deres navne blev slettet, hvis de ikke omvendte sig og ikke bekendte, og de blev ikke regnet blandt Kristi folk.

8 Men så ofte som de med oprigtig hensigt omvendte sig og stræbte efter tilgivelse, blev de tilgivet.

9 Og deres møder blev ledt af kirken efter Åndens tilskyndelser og ved Helligåndens kraft; for som Helligåndens kraft ledte dem, hvad enten det var til at prædike eller til at formane eller til at bede eller til at anråbe eller til at synge, således blev det gjort.