Afsnit 13
Et uddrag af Joseph Smiths historie, der beretter om profetens og Oliver Cowderys ordination til det aronske præstedømme i nærheden af Harmony, Pennsylvania, den 15. maj 1829. Ordinationen blev foretaget ved håndspålæggelse af en engel, der præsenterede sig som Johannes, den samme som i Det Nye Testamente kaldes Johannes Døber. Englen forklarede, at han handlede under ledelse af Peter, Jakob og Johannes, de fordums apostle, som besad nøglerne til det højere præstedømme, som blev kaldt Melkisedeks præstedømme. Joseph og Oliver fik det løfte, at dette højere præstedømme ville blive overdraget til dem, når tiden var inde. (Se afsnit 27:7-8, 12).
Det aronske præstedømmes nøgler og magt fremsættes.
1 Til jer, mine medtjenere, overdrager jeg i Messias’ navn Arons præstedømme, som besidder nøglerne til englebetjening og til omvendelsens evangelium og til dåb ved nedsænkning til syndernes forladelse; og dette skal aldrig mere tages fra jorden, førend Levis sønner atter bringer Herren et offer i retfærdighed.