1 Så siger Herren, jeres Gud, nemlig Jesus Kristus, den store Jeg Er, Alfa og Omega, begyndelsen og enden, den som så på evighedens vide udstrækning og alle himlens serafiske hærskarer, førend verden blev skabt;

2 den, som kender alt, for alt er nærværende for mine øjne;

3 jeg er den, som talte, så verden blev skabt, og alt blev til ved mig.

4 Jeg er den, som har taget Enoks Zion op i min egen favn, og sandelig siger jeg, ja, så mange, som har troet på mit navn, for jeg er Kristus, og i mit eget navn, i kraft af det blod, som jeg har udgydt, har jeg bønfaldt Faderen for dem.

5 Men se, resten, de som er ugudelige, har jeg holdt tilbage i mørkets lænker indtil dommen på den store dag, som skal komme ved jordens ende;

6 og således vil jeg lade de ugudelige, som ikke vil høre min røst, men som forhærder hjertet, blive holdt tilbage dér, og ve, ve, ve, er deres dom.

7 Men se, sandelig, sandelig siger jeg jer, at mine øjne hviler på jer. Jeg er midt iblandt jer, og I kan ikke se mig;

8 men den dag kommer snart, da I skal se mig og vide, at jeg er til; for mørkets slør skal snart blive sønderrevet, og den, som ikke er renset, skal ikke udholde den dag.

9 Bind derfor op om lænderne, og vær rede. Se, riget er jeres, og fjenden skal ikke sejre.

10 Sandelig siger jeg jer: I er rene, men ikke alle, og der er ingen andre, i hvem jeg har velbehag;

11 for alt kød er fordærvet i mine øjne; og mørkets magter hersker på jorden blandt menneskenes børn i overværelse af alle himlens hærskarer –

12 hvilket gør, at stilheden regerer, og hele evigheden lider, og englene venter på den store befaling om at høste jorden, at samle rajgræsset sammen for at det kan blive brændt; og se, fjenden har forenet sig.

13 Og nu viser jeg jer en hemmelighed, noget som finder sted i lønkamrene, og som i tidens løb vil medføre jeres udryddelse, og I vidste det ikke;

14 men se, jeg fortæller jer det, og I er velsignede, ikke på grund af jeres ugudelighed, ej heller jeres vantro hjerte; for sandelig, nogle af jer er skyldige over for mig, men jeg vil være barmhjertig mod jeres svaghed.

15 Vær derfor stærke fra nu af; frygt ikke, for riget er jeres.

16 Og for jeres frelses skyld giver jeg jer en befaling, for jeg har hørt jeres bønner, og de fattige har fremført deres klage for mig, og de rige har jeg skabt, og alt kød er mit, og jeg gør ikke forskel på nogen.

17 Og jeg har gjort jorden rig, og se, den er min fodskammel, hvorfor jeg atter skal stå på den.

18 Og jeg rækker frem og giver jer nådigt større rigdomme, nemlig et forjættet land, et land, der flyder med mælk og honning, over hvilket der ikke skal være nogen forbandelse, når Herren kommer;

19 og jeg vil give jer det som jeres arveland, hvis I stræber efter det af hele jeres hjerte.

20 Og dette skal være min pagt med jer: I skal få det som jeres arveland og som jeres børns arvelod for evigt, så længe jorden består, og I skal tage det i besiddelse igen i evigheden, og det skal aldrig mere forgå.

21 Men sandelig siger jeg jer, at til den tid skal I ikke have nogen konge, ej heller nogen hersker, for jeg vil være jeres konge og våge over jer.

22 Hør derfor min røst, og følg mig, så skal I blive et frit folk, og I skal ikke have andre love end mine love, når jeg kommer, for jeg er jeres lovgiver, og hvad kan holde min hånd tilbage?

23 Men sandelig siger jeg jer: Undervis hinanden i overensstemmelse med det embede, hvortil jeg har udpeget jer;

24 og lad enhver agte sin broder som sig selv og øve dyd og hellighed over for mig.

25 Og igen siger jeg jer: Lad enhver agte sin broder som sig selv.

26 For hvilket menneske blandt jer, som har tolv sønner, og som ikke gør forskel på dem, og som hvis de tjener ham lydigt, og han siger til den ene: Klæd dig i rober, og sæt dig her! og til den anden: Klæd dig i pjalter, og sæt dig der! ser på sine sønner og siger: Jeg er retfærdig?

27 Se, dette har jeg givet jer som en lignelse, og den er, ligesom jeg er. Jeg siger jer: Vær ét; og hvis I ikke er ét, er I ikke mine.

28 Og videre siger jeg jer, at fjenden i lønkamrene stræber jer efter livet.

29 I hører om krige i fjerne lande, og I siger, at der snart bliver store krige i fjerne lande, men I kender ikke menneskenes hjerte i jeres eget land.

30 Jeg siger jer dette på grund af jeres bønner; gem derfor visdom i jeres bryst, for at menneskenes ugudelighed ikke skal åbenbare dette for jer ved deres ugudelighed på en måde, der skal tale i jeres ører med en røst, der lyder højere end den, der skal ryste jorden; men hvis I er beredte, skal I ikke frygte.

31 Og for at I kan undgå fjendens magt og blive samlet hos mig som et retfærdigt folk, uplettet og ulasteligt –

32 derfor, af denne årsag, har jeg givet jer den befaling, at I skal drage til Ohio; og der vil jeg give jer min lov; og dér skal I blive begavet med kraft fra det høje;

33 og derfra skal hver den, som jeg vil, drage ud blandt alle folkeslag, og det skal blive sagt dem, hvad de skal gøre; for jeg har en stor gerning i beredskab, for Israel skal blive frelst, og jeg vil lede dem, hvorhen jeg vil, og ingen magt skal holde min hånd tilbage.

34 Og nu giver jeg menigheden i disse egne den befaling, at der blandt dem skal udpeges visse mænd, og de skal udpeges ved kirkens stemme;

35 og de skal se efter de fattige og de trængende og yde dem lindring, så de ikke skal lide; og sende dem til det sted, som jeg har befalet dem;

36 og dette skal være deres gerning: at styre denne kirkes ejendomsanliggender.

37 Og de, som har gårde, der ikke kan sælges, lad disse blive ladt tilbage eller udlejet, som det synes dem bedst.

38 Se til, at alting bliver bevaret, og når mennesker bliver begavet med kraft fra det høje og sendt ud, skal alt dette blive indsamlet i kirkens favn.

39 Og hvis I stræber efter de rigdomme, som det er Faderens vilje, at han vil give jer, skal I være de rigeste af alle mennesker, for I skal få evighedens rigdomme; og det må nødvendigvis være sådan, at jeg har ret til at give jordens rigdomme væk; men vogt jer for stolthed, så I ikke bliver som nefitterne fordum.

40 Og videre siger jeg jer: Jeg giver jer den befaling, at enhver, både ældste, præst, lærer og ligeledes medlem, skal anvende hele sin kraft, sine hænders arbejde, på at berede og udføre det, som jeg har befalet.

41 Og lad jeres forkyndelse være en advarselsrøst, enhver til sin næste, i mildhed og i sagtmodighed.

42 Og skil I jer ud fra de ugudelige. Red jer selv. Vær rene, I som bærer Herrens kar. Således er det. Amen.