Afsnit 70
Åbenbaring givet gennem profeten Joseph Smith i Hiram, Ohio, den 12. november 1831. I profetens historie anføres det, at der blev afholdt fire særlige konferencer fra den 1. til og med den 12. november. Under den sidste af disse forsamlinger drøftede man den store betydning af de åbenbaringer, der senere ville blive udgivet som Book of Commandments (Befalingernes Bog) og derefter som Lære og Pagter. Denne åbenbaring blev givet efter at konferencen havde godkendt, at åbenbaringerne var »af samme værdi for kirken som alle jordens rigdomme.« Joseph Smiths historie henviser til åbenbaringerne som »kirkens grundvold i disse sidste dage og en gevinst for verden, fordi de viser, at nøglerne til vor frelsers riges hemmeligheder atter er blevet betroet mennesket.«
1-5: Der bliver udpeget forvaltere til at udgive åbenbaringerne. 6-13: De, som arbejder med det åndelige, er deres løn værd. 14-18: De hellige bør være lige, hvad angår det timelige.
1 Se og lyt, o I Zions indbyggere og alle I min kirkes folk, som er langt borte, og hør Herrens ord, som jeg giver til min tjener Joseph Smith jun. og også til min tjener Martin Harris og også til min tjener Oliver Cowdery og også til min tjener John Whitmer og også til min tjener Sidney Rigdon og også til min tjener William W. Phelps som befaling til dem.
2 For jeg giver dem en befaling; lyt og hør derfor, for så siger Herren til dem:
3 Jeg, Herren, har udpeget dem og ordineret dem til at være forvaltere af de åbenbaringer og befalinger, som jeg har givet dem, og som jeg herefter skal give dem;
4 og et regnskab for denne forvaltning vil jeg kræve af dem på dommens dag.
5 Derfor har jeg givet dem – og dette er deres ansvar i Guds kirke – at forvalte dem og det, der angår dem, ja, udbyttet deraf.
6 Derfor giver jeg dem den befaling, at de ikke skal give dette til kirken, ej heller til verden;
7 men for så vidt som de får mere, end der behøves til deres fornødenheder og deres behov, skal det gives til mit forrådshus;
8 og udbyttet skal helliges til Zions indbyggere og til deres slægter, for så vidt som de bliver arvinger i overensstemmelse med rigets love.
9 Se, dette er, hvad Herren kræver af enhver i hans forvaltning, sådan som jeg, Herren, har tildelt eller herefter skal tildele den til enhver.
10 Og se, ingen, der tilhører den levende Guds kirke, er fritaget for denne lov;
11 ja, hverken biskoppen, eller agenten, som fører tilsyn med Herrens forrådshus, eller den, som er udpeget til en forvaltning over timelige sager.
12 Den, som er udpeget til at forvalte åndelige sager, han er sin løn værd, ligesom de, som er udpeget til en forvaltning, der består i at forvalte timelige sager;
13 ja, i endnu rigeligere mål, hvilken rigelighed mangedobles for dem ved Åndens tilkendegivelser.
14 Dog skal I være lige, hvad angår det timelige og det ikke modstræbende, ellers skal rigeligheden af Åndens tilkendegivelser blive holdt tilbage.
15 Se, denne befaling giver jeg til mine tjenere til gavn for dem, mens de er her, som en tilkendegivelse af mine velsignelser på deres hoved og som en belønning for deres flid og af hensyn til deres sikkerhed;
16 til føde og til klæder; til en arvelod; til huse og jordlodder, i hvilke omstændigheder, jeg, Herren, end sætter dem, og hvorhen jeg, Herren, end sender dem.
17 For de har været trofaste over meget og har gjort det vel, i og med de ikke har syndet.
18 Se, jeg, Herren, er barmhjertig og vil velsigne dem, og de skal indgå til glæden ved alt dette. Således er det. Amen.