Afsnit 73
Åbenbaring givet til profeten Joseph Smith og Sidney Rigdon i Hiram, Ohio, den 10. januar 1832. Siden begyndelsen af den foregående måned havde profeten og Sidney været optaget af at prædike, og derved var der opnået meget med hensyn til at mildne de ugunstige følelser, der var opstået mod kirken (se indledningen til afsnit 71).
1-2: Ældsterne skal fortsætte med at prædike. 3-6: Joseph Smith og Sidney Rigdon skal fortsætte med at oversætte Bibelen, indtil den er færdigoversat.
1 For sandelig, så siger Herren: Jeg anser det for nødvendigt, at de fortsætter med at prædike evangeliet og med at formane menighederne i de omkringliggende egne indtil konferencen;
2 og se, da skal deres respektive missioner blive gjort kendt for dem ved konferencens stemme.
3 Se, sandelig siger jeg jer, mine tjenere Joseph Smith jun. og Sidney Rigdon, siger Herren: Det er nødvendigt at oversætte igen
4 og, for så vidt som det lader sig gøre, at prædike i de omkringliggende egne indtil konferencen; og efter den er det nødvendigt at fortsætte arbejdet med at oversætte, indtil det er tilendebragt.
5 Og lad dette være et mønster for ældsterne, indtil de får videre underretning, sådan som der er skrevet.
6 Se, jeg giver jer ikke mere på dette tidspunkt. Bind op om lænderne, og vær alvorlige. Således er det. Amen.