1 Sandelig, så siger Herren til jer, mine tjenere, angående lignelsen om hveden og rajgræsset:

2 Se, sandelig siger jeg: Marken var verden, og apostlene var sædemændene;

3 og efter at de er faldet i søvn, da sår han, den store forfølger af kirken, den frafaldne, skøgen, ja, Babylon, som får alle folkeslag til at drikke af sit bæger, og i hvis hjerte fjenden, ja, Satan, sidder og regerer – se, da sår han rajgræsset; derfor kvæler rajgræsset hveden og driver kirken ud i ørkenen.

4 Men se, i de sidste dage, netop nu mens Herren begynder at bringe ordet frem og bladet spirer frem og endnu er spædt –

5 se, sandelig siger jeg jer: Englene, som er rede og venter på at blive sendt ud for at høste markerne, råber til Herren dag og nat,

6 men Herren siger til dem: Ryk ikke rajgræsset op, så længe bladet endnu er spædt (for jeres tro er i sandhed svag), for at I ikke også skal ødelægge hveden.

7 Lad derfor hveden og rajgræsset vokse op sammen, indtil høsten er helt moden; da skal I først samle hveden, som står blandt rajgræsset, og når hveden er blevet samlet ind, se, da bliver rajgræsset bundet i knipper, og marken ligger tilbage for at blive afbrændt.

8 Derfor, så siger Herren til jer, hos hvem præstedømmet er fortsat gennem jeres fædres slægtslinje –

9 for I er retmæssige arvinger med hensyn til kødet og har været skjult for verden med Kristus i Gud –

10 derfor består jeres liv og præstedømmet stadig og må nødvendigvis bestå gennem jer og jeres slægtslinje indtil alt genoprettes, sådan som der er blevet talt ved alle de hellige profeters mund, siden verden begyndte.

11 Derfor er I velsignede, hvis I forbliver i min godhed, et lys for ikke-jøderne og gennem dette præstedømme en frelser for mit folk Israel. Herren har sagt det. Amen.