11. Tempelgrunden i Far West
Far West i Missouri blev hjemsted for 3000 til 5000 hellige, som søgte tilflugt fra forfølgelserne i Jackson og Clay County. I 1838 befalede Herren de hellige at bygge et tempel her (se L&P 115:7-8), men forfølgelse fra pøblen forhindrede dem i at gøre det. Den 31. oktober samme år blev profeten Joseph Smith og andre kirkeledere anholdt og efter rettergang i Richmond sat i fængsel i Liberty. I vinteren 1838-1839 blev de sidste dages hellige fordrevet fra Far West og andre steder i Missouri og bosatte sig i Illinois.
Betydningsfulde begivenheder: Her indviede man en tempelgrund og lagde hjørnestenene. Syv af de åbenbaringer, der er trykt i Lære og Pagter, blev modtaget i Far West (afsnittene 113-115; 117-120). Joseph F. Smith, kirkens sjette præsident, blev født her den 13. november 1838. Far West tjente en kort tid som kirkens hovedsæde under profeten Joseph Smith.