25 Og Melkisedek opløftede sin røst og velsignede Abram.

26 Se, Melkisedek var en mand, som havde tro, og som øvede retfærdighed, og som barn frygtede han Gud og stoppede løvers gab og slukkede voldsom ild.

27 Og efter således at være blevet antaget af Gud blev han ordineret til højpræst af den pagts orden, som Gud sluttede med Enok,

28 og den var efter Guds Søns orden, hvilken orden hverken kom ved et menneske eller ved et menneskes vilje, ej heller ved far eller ved mor, ej heller ved dages begyndelse eller års ende, men ved Gud;

29 og den blev overdraget menneskene, ved at han kaldte dem med sin egen røst, efter sin egen vilje, til så mange, som troede på hans navn.

30 For Gud havde over for Enok og over for hans efterkommere med en ed svoret ved sig selv, at enhver, som blev ordineret til denne orden og dette kald, ved tro skulle have magt til at sønderbryde bjerge, at skille havene, at udtørre vande og at ændre deres løb,

31 at trodse folkeslags hære, at dele jorden, at bryde ethvert bånd, at stå i Guds nærhed, at gøre alt efter hans vilje og efter hans befaling, at underlægge sig fyrstendømmer og magter, og dette ved Guds Søns vilje, han som var til fra før verdens grundlæggelse.

32 Og de mennesker, som havde denne tro, og som havde opnået denne Guds orden, blev forvandlet og taget op til himlen.

33 Og se, Melkisedek var præst af denne orden, derfor stiftede han fred i Salem og blev kaldt fredsfyrsten.

34 Og hans folk øvede retfærdighed og opnåede himlen og tragtede efter Enoks by, som Gud inden da havde taget, idet han havde skilt den fra jorden og har holdt den tilbage til de sidste dage, eller til verdens ende,

35 og har sagt og med en ed svoret, at himlene og jorden skulle føres sammen, og Guds sønner skulle prøves som ved ild.

36 Og denne Melkisedek, som således havde indført retfærdighed, blev af sit folk kaldt himlens konge, eller med andre ord, fredskongen.

37 Og han opløftede sin røst, og han velsignede Abram, fordi han var højpræsten og forvalteren af Guds forrådshus

38 og den, som Gud havde udpeget til at modtage tiende til de fattige.

39 Derfor betalte Abram ham tiende af alt, hvad han havde, af alle de rigdomme, som han besad, og som Gud havde givet ham ud over det, som han havde brug for.

40 Og det skete, at Gud velsignede Abram og gav ham rigdomme og ære og lande til evigtvarende besiddelse i henhold til den pagt, som han havde sluttet, og i henhold til den velsignelse, hvormed Melkisedek havde velsignet ham.